Detaljerede beskrivelser af vores rejser !!

At rejse er at leve !!

" At rejse er at leve " som der står skrevet i overskriften - passer meget godt på Lene og jeg . Vi har helt siden vore unge dage , ( UH , det er længe siden ) , rejst lidt forskellige steder hen . I starten var det de almindelig kendte steder - såsom Rhodos - Tyrkiet - Kreta , Norge , Sverige , Cypern m.m. 

I år 2005 fik vi så muligheden for at komme til Thailand og det var en fantastisk oplevelse . Vi havde hjælp til den første tur til Thailand , som gik til Krabi ( Ao Nang ) , men straks året efter rejste vi på egen hånd .

Vi havde besøgt en feriemesse i Aalborg Hallen og besøgte en stand hvor JYSK REJSEBUREAU havde udstilling . Vi kom meget hurtigt i snak med dem og det endte med at vi bestilte en tur til Thailand . Uden helt at kende stedet - bestilte vi en 14 dages tur til Railay Beach i Thailand , med et 3 dages ophold i Bangkok på vej hjem fra Thailand . Da vi kom hjem fra Messen i Aalborg Hallen , fandt vi ud af at vi havde bestilt ferie på et hotel der lå ude på en Ø , og at hver gang vi skulle ind til byen Ao Nang , skulle vi med en båd og den sidste båd sejlede ved 18-tiden . Vi kendte faktisk godt stedet fra turen det forrige år og vi ville jo helst bo inde på fastlandet og kunne færdes i byen om aftenen , uden at skulle være afhængig af en båd , som skulle sejle os til hotellet . Vi tog derfor til Aalborg dagen efter at Messen var slut og besøgte JYSK REJSEBUREAU på deres adresse i Aalborg . Men det var nu ikke noget problem at ændre rejsen og vi fik et andet hotel i byen Ao Nang . Dette hotel hed " PRINCEVILLE RESORT " og lå nede ved hovedgaden i Ao Nang . Det er et fantastisk lille hotel med 39 værelser og ligger meget centralt midt på hovedgaden i Ao Nang - lidt tilbagetrukket , således at man ikke hører støjen fra gaden . Vi har brugt dette hotel flere gange siden hen på vore ture til dette område og vi blev faktisk " kendte personer " på hotellet og blev altid mødt med et smil og et " nik " fra direktøren når vi årene efter besøgte hotellet .

Men nu skriver vi år 2019 og vi har været i Thailand 23 gange siden år 2005 og den næste rejse , som jo så bliver nummer 24 , ligger her i februar måned og vi glæder os lige meget hver gang vi rejser til Thailand . Vi skal nok i de efterfølgende blogs fortælle lidt mere om de enkelte ture , men vi skal vel lige kort her fortælle vi siden år 2007 har haft venner med på de fleste tur til Thailand . 

Og sådan er det også på turen her i februar måned . Vi rejser med et hold på 9 personer ( incl. Lene og jeg ) og da vi skulle planlægge turen tilbage i efteråret 2018 - valgte vi så , at denne tur skulle gå til Ao Nang igen . Det var længe siden at vi havde været her og da Ao Nang er et fantastisk sted og da vi har " nye gæster " på turen her - blev det altså Ao Nang . Hele rejsen er booket på internettet ( alt om dette skal vi nok fortælle om i en senere blog ) og vi flyver denne gang med Qatar Airways det meste af vejen . Vi flyver med SAS fra Aalborg til København og derfra med Qatar Airways til DOHA , hvor vi lige har en " strække ben pause " på et par timer . Derefter fortsætter turen vi i et større fly og flyver direkte til Krabi Lufthavn - hvor vi så tager en taxa til vores hotel . 

Vi kiggede selvfølgelig på muligheden for at bo på PRINCEVILLE RESORT igen - men prisen her var blevet lidt for høj - eller det var den jo ikke , for den har altid været sådan , men efter at vi begyndte at booke rejserne på internettet , syntes jeg også at vi skulle have en billigere pris på hotellet - men PRINCEVILE RESORT koster stadig den pris , som vi betalte for mange år siden og de var ikke til at handle med . De kan sagtens sælge deres værelser og derfor er prisen fast .

Vi kiggede os så efter et andet hotel i Ao Nang , der er hoteller nok . Vi fandt så frem til et hotel der hedder " Hula Hula Resort " . Det ligger godt nok lidt væk fra stranden - ( et par kilometer ) - men hotellet har gratis transport ned til stranden hvèr time , så det overlever vi nok . Ellers tager vi vel ikke skade af at gå turen derned . 

Hotellet ser fint ud og det får gode anmeldelser på internettet , så nu har vi altså booket dette . Vi bliver på dette hotel hele ferien og så vil vi tage nogle udflugter ud fra dette hotel . 

Der skal selvfølgelig også være tid til at slappe af og nyde det gode vejr og den fantastiske mad , som man jo laver her i Thailand og det bliver der også . For selv om vi rejser mange personer sammen - så er det ikke sådan at vi alle går i " gåsegang "  fra morgen til aften . Alle har jo forskellige interesser og man foretager sig forskellige ting om dagen . Det eneste faste punkt på døgnet er at vi altid om aftenen mødes på et bestemt sted , hvor vi lige får en godnat drink og fortæller hinanden om dagens oplevelser . Det har altid fungeret godt og det kommer det sikkert også til på denne tur . 

Og der vil selvfølgelig også blive tilbud om en tur med speedbåd på turen her . Vi vil forsøge om vi kan få en tur med en båd med 5 motorer på . Der er lidt sport i at få den båd med det fleste antal motorer på og vi er i løbet af de mange år vi har rejst nået op på en båd med 5 motorer..... og det er en fantastisk oplevelse . 

Om turen går til Phi Phi Island - eller om den går den anden vej til James Bond Island , er ikke bestemt på forhånd .... nu skal vi jo lige forhandle en pris på turen og det gør vi når vi er kommet til Ao Nang , og måske jeg lige skulle fortælle at der selvfølgelig er mad med på turen og drikkevarer ( vand og cola ) .

Det var vist alt hvad der lige skulle være i denne blog ..........

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Thailands-tur nummer 1 - afviklet i år 2005 - Ture...


ihpone  

Smilets land

                                                                                                                                                                                    

 

ris og ros            forside 2  Skriv en kommentar til os :

Klik her

På forhånd tak

 

med venlig hilsen2

 

   mail2

mail@poullarsen.net

Vi sælger ikke rejser

og vi laver ikke rejseforslag.

 

 

Visit2

Det rigtige udstyr4

KLIK OG KØB HER

14

 

trek 66 liter 458x458

meget stort udvalg4

 

 

 

 

                                                 

            

antal besog

0342703
I dagI dag14
I gårI går30
Denne månedDenne måned44
total for hele periodentotal for hele perioden342703
Dag med højest antal 02-02-2024 : 1706
Antal gæster på siden lige nu 21
Gå til toppen