Med på turen var kun Lene & Poul

 

 

Thailand september 2018...... Sted : Hua Hin & Jomtien

Turen til Thailand i september 2018 blev vores tur nummer 23 til fantastiske Thailand. Vi rejste kun Lene og Jeg og vi tilbragte 3 dage i Hua Hin og 12 dage i Jomtien. Der vil være en beskrivelse af hvèr dag under billedserien - lige herunder. Der blev efter redigering - 502 billeder tilbage, som kan ses i billed-show`et. Ferien var planlagt til at være en afslapningstur - med hygge og lidt god thai mad og dèt blev den også  .

 

Du kan vælge at læse teksten under billederne her , hvis du vil det - inden du ser bilederne .  

 

 

Du også vælge at se billederne først ...  Billederne vi ses i en lille film herunder. 

Filmen varer 1 time 04 minutter og 57 sekunder  

Når du klikker på linket herunder , skifter du til YOU-TUBE hvor filmen ligger - husk at vælge stor skærm i nederste højre hjørne af filmen . .

Klik her for at se filmen

Du kommer tilbage til siden her ved at bruge pilen til venstre oppe i venstre hjørne på YouTube..  

(gider du ikke lyden - så skru ned for den)

God fornøjelse !! 

 

 

Find en kop kaffe inden du starter !!

 

 

 

 

 

Også denne gang havde jeg min lille lommebog med og lige herunder kan du læse om vore oplevelser på turen dag for dag. Hvis du hellere kun vil se billederne fra turen - så kommer de her før beskrivelsen af turen. Du er selvfølgelig også velkommen til begge dele .

 

 

 

 

Så kom dagen endelig hvor vi skulle rejse til Thailand. 16 dages ferie ventede foran os - Super lækkert.

Vi var tidligt oppe , de sidste ting skulle lige i kufferten inden den kunne lukkes. Og ja - vi har flere kufferter med, eller vi har hvèr sin kuffert - Lene og jeg - og så har Lene en særskilt buity box med også og så lige en rygsæk - med det vi lige skal bruge i flyveren ... jo jo - der er styr på tingene. Jeg tror ikke at vi vil komme ud i en situation vi ikke kan klare . 

Klokken 8 kørte vi op til datteren og fik morgenkaffe sammen med hende. Hun skulle køre os i lufthavnen. Hun ville så sætte vores bil tilbage i car-porten ude hos os - efter turen i lufthavnen.

Vi har 2 gange tidligere haft indbrud i vores hus og sidste gang det skete, var faktisk sidste gang vi var i Thailand - i februar i år - så det ville vi helst undgå at opleve igen. Vi havde også fået installeret tænd/sluk ure, således at vi havde lys i huset, der tændte om aftenen og igen om morgenen. At have indbrud er ikke sjovt... så nu havde vi altså gjort hvad vi kunne for at dette ikke skulle ske igen.

På facebook havde vi lavet en lukket gruppe til billeder fra turen. I denne gruppe var kun folk vi kendte, mange har den opfattelse at hvis man lægger feriebilleder på facebook, så vil indbrudstyven se dette, men det passer altså ikke - medmindre indbrudstyven er èn af dine venner. På facebook er der 2,5 milliard brugere - verden over. Tror du så, at hvis der skulle være en “tyvebande“ fra Østeuropa på vej mod din hjemby for at lave indbrud, at de så kan gå på deres egen facebook side og se at du har lagt et feriebillede op fra Thailand eller et andet sted ??..... svaret er : NEJ. Vi var til et borgermøde med Tryg-gruppen efter vores sidste indbrud og på dette møde var der en “tidligere professionel indbrudstyv“ som havde lavet 2000 indbrud og var blevet dømt for de 800. Jeg spurgte ham om man i hans “branche“ kiggede facebook og fandt ofrene der. Han grinede meget længe og sagde at det gjorde de bestemt ikke .... de fandt deres ofre på en helt anden måde.

Så nu blev du så klog  .

Nå men tilbage til virkeligheden igen .... vi var ankommet til lufthavnen i Aalborg og fik tjekket ind . Vi har aldrig været så modige , at vi selv tjekkede ind via de terminaler som står i lufthavnen , men vi benytter os altid at den hjælp man kan få i lufthavnen .   

Vi gik derefter straks til gaten og ventede på at SAS kaldte ud til flyet .

 

 

Efter at vi landede i København gik vi til Aviator lounge hvor vi satte os . Vi havde 3 timer inden vi skulle med næste fly. Det kostede 155 kroner at få adgang til denne lounge - men så var der også fri mad og drikkevarer, samt Wi-Fi og tiden skulle jo gå med èt eller andet. Skal du spise èt eller andet i lufthavnen, kan du hurtigt komme op i samme pris. Vi bruger denne lounge hver gang vi rejser til Thailand hvis vi har ventetid i København. 

Klokken 13:30 gik vi ud mod gaten - jeg/vi fik lige “monteret“ vores støttestrømper  .... jeg har en enkelt gang ikke gjort dette og mine ben blev mega tykke.  Så det er en god ting at gøre tage støttestrømper på. Jeg var ved lægen den gang og han sagde til mig at det måtte jeg aldrig glemme igen. 

Nåh - flyet stod ved gate nummer C29 ..... og afgangen var meget præcis ... flyet kørte ud mod startbanen klokken 14:15 og præcis 14:30 lettede flyet. 

Vi fik pladserne 64J og 64H i flyet ..... og vi var heldig, for der kom ikke nogen og satte sig på det tredje sæde i rækken hvor vi sad - Lene satte sig derfor ud til vinduespladsen og så havde vi et ledigt sæde imellem os. 

 

 

Straks vi var i luften, startede den fantastiske service, som er på Thai flyene. De kom rundt med en lille pose Chips og lige efter kom de med drinks.

Vi har en tradition når vi rejser til Thailand. Vi starter altid i flyet med en whiskey + cola og denne gang var absolut ingen undtagelse.

Meget kort tid efter kom maden ..... hvor man kunne vælge mellem: 

“Chicken with patatoes"  eller “Pork with rise“ ...... vi valgte begge “chicken with patatoes“ og det smagte rigtig godt. Til maden kunne man få hvidvin eller rødvin.

Med madbakken var der også en “lille kage“ som man kunne nyde sammen med en kop kaffe, som blev serveret efter maden. De kom rundt med drikkevarer igen og jeg valgte en cognac til kaffen .

Pu-ha - nu var man også blevet mæt ...... og nu skulle der ikke ske mere sådan lige på kort sigt. Så nu var tiden kommet til en lille lur.

Flyet var på dette tidspunkt over byen “Mindsk‘ og vi havde fløjet i halvanden time ..... altså var der 8 og en halv time endnu - inden vi nåede Bangkok. Så der var masser af tid til en lille lur .

Senere:

Der var nu gået 3 timer og jeg må have sovet halvanden time, og det var nu rart nok .... der var halvmørkt i flyet nu, gardinerne var blevet trukket ned for vinduerne og der var en svag belysning i flyet. Rigtig mange folk sov. Personalet har været rundt og dele indrejse papirer ud til dem som skulle blive i Thailand.  Der var nemlig også folk med flyet, som skulle videre fra Bangkok til andre destinationer, og de skulle jo ikke udfylde disse indrejse papirer.

 

 

Jeg var lige ude i køkkenet i flyet ... der var stadig aktivitet derude. En af pigerne var ved at gøre klar til at gå rundt med drikkevarer. Dèt gør de af og til på hele turen, og der kan vælges mellem: juice, vand, tomatjuice og et par stykker mere. 

Flyet var lige nu over Grækenland . Hastigheden var 946 km/t og temperaturen udenfor var minus 49 grader. Distancen til Bangkok var 6104 kilometer, så med en hastighed på 946 km/t - kunne man jo regne lidt på hvor lang tid der var igen. 

Lene havde bestemt sig for at ville købe et af de ure som de solgte i flyet med “thai navnet på“ .... Hun udfyldte bestillingssedlen og afleverede den til en af stewardesserne ...... hun blev spurgt om pas og kreditkort. Lene afleverede sit pas og visakort. Men visakort kunne de ikke bruge, så det endte med at de fik mit mastercard, smart så kunne jeg jo betale for hendes ur  . Nå spøg til side ... det fandt vi jo ud af.

Jeg havde min I-pad med i flyet og jeg kunne jo lige så godt udnytte tiden med lidt fornuftigt arbejde. Så jeg skrev en del tekst ned til den hjemmeside, som jeg skulle opdatere når jeg kom hjem igen - ja , det er faktisk den tekst som du sidder og læser lige nu.

Jeg skulle også gerne lige nå at sove lidt mere inden vi nåede Bangkok, ellers bliver dagen i morgen “lidt lang“ . Det er jo sådan med tiden, at når vi lander i Bangkok klokken 00:30 dansk tid, så er klokken jo 05:30 lokal tid og en ny dag er begyndt. Vi skulle køre taxa i 3 timer når vi ankom til Bangkok og ham taxamanden, som skulle køre os, snakkede altid meget når vi kørte med ham ....så der blev nok ikke sovet så meget på denne tur, men vi var jo også kommet for at opleve noget. 

Nåh, jeg måtte hellere få udfyldt de indrejse papirer .... jeg plejede også at udfylde Lenes. Men det er nu ikke så svært.... vi har jo prøvet det nogle gange før. 

Øv ..fik lige skrevet forkert på Lenes indrejsepapirer... jeg kom til at underskrive med mit eget navn .... hun skulle jo selv underskrive hendes. Jeg gik ud til personalet for at få nye papirer. Det fik jeg og så gav hun mig lige en lille pakke med kiks, som jeg kunne hygge mig med så længe jeg udfyldte papirerne.

Men jeg fik dette stykke arbejde gjort færdig og så var det på plads. Jeg plejede ellers at gøre dette hjemmefra, men det krævede jo at man havde nogle af disse indrejsepapirer med hjem fra sidste tur, og det glemte jeg sidste gang vi var afsted. Det måtte jeg huske denne gang. 

Jeg er ikke så god til det der med at sove i flyet ... det går bedre for Lene 😴.

Flyet - en Boeing 787 “hang pænt i luften“, der var lige lidt turbulens mens vi spiste maden, men ikke noget ubehageligt. Vi var lige på dette tidspunkt 10668 meter oppe i luften. Lidt vildt at tænke på. Prøv at rulle et reb 10668 meter ud på jorden og derefter sætte dette på højkant. Men det er nu ikke noget man tænker , over når man sidder i flyet. 

 

 

På den skærm der sidder i sædet foran pladsen i flyet - får man hele tiden oplysninger om højde - distance - temperatur og meget mere. Jah - altså hvis man havde valgt at få det. Man kan også vælge at se en film eller spille et spil. Der er også mulighed for at høre musik. Man får hovedtelefoner udleveret inden flyet letter fra København og mange har selv deres egne hovedtelefoner med .... meeen så avanceret er jeg ikke. Jeg er heller ikke så god til det dèr med de film. 

En ting som jeg måske savner i flyet er: Wi-Fi  .... men det må da komme på et tidspunkt ? ..... mange andre selskaber har det allerede.  Men jeg havde da spillet “ordguf “ på min I-pad, så jeg brugte lidt tid på dette.

Der var nu 3 timer og 40 minutter til landing i Bangkok. Inden vi landede skulle vi have morgenmad i flyet. Men det plejede ikke at være før omkring 2 timer før landing at de kom rundt med morgenmaden - det ville ellers ikke være dårligt med en kop kaffe lige nu .

Der var nu et par timer til landing og personalet i flyet var klædt om og var igang med at forberede morgenmaden. En herlig duft af kaffe bredte sig i flyet  ......men der gik stadig lidt tid endnu inden kaffen var klar. 

Klokken var nu 22:35 (dansk tid) og personalet kom rundt med varme vådservietter, således at man lige kan få søvnen vasket af øjnene. Lyset var blevet tændt i flyet igen.

Morgenmaden kom rundt nu.

Før i tiden var der 2 menuer at vælge imellem til morgenmaden, men 90 % valgte altid omelèt, så nu er der kun omelet og det var også helt perfekt .

Det var nu rart nok med lidt mad og kaffe .... der var nu en time til landing. 

Der kom et par små perioder med turbulens inden vi landede, men ikke noget af betydning, men vi fik besked på at sætte os i sæderne og spænde sikkerhedsselen.

Vi var nu landet i Bangkok og vi stillede uret frem til klokken 05:31 - en ny dag var startet .

 

 

Vores taxa-mand stod og ventede på os i lufthavnen. Vi havde booket ham via facebook hjemmefra og det virkede fint .. han skrev til os hvor han stod og vi fandt ham hurtigt. Vi satte kursen mod Hua Hin, en "lille køretur" på 3 timer. Vi blev stoppet af politiet på motorvejen. De skulle tjekke chaufførens taxa-licens og den var selvfølgelig ok.

 

 

Havde vi her kørt med en pirat taxa, som vi nogengange gør hernede, så var vi blevet bedt om at stige ud af bilen - midt på motorvejen - og selv sørge for at komme videre derfra.

Vi var lidt trætte efter den lange flyvetur og sad og hang lid i taxaen. Taxa manden foreslog flere ting som vi kunne se på vej til Hua Hin, men vi holdt fast i at vi bare skulle direkte til vores hotel i Hua Hin.

Klokken 09:30 ankom vi til hotellet ..... navnet på hotellet var Hua Hin Grand Hotel og vi kunne få værelset straks og det var da dejligt.

Hotellet var ikke vildt luksus - men det var et ok hotel ....

Vi smed os lige på sengen og hvilede os i et par timer inden vi gik ud i byen og fik noget frokost.

Efter frokosten gik vi til poolen ved hotellet. Den lå på anden etage og var fin. Der var kun 3 mennesker mere udover os ved poolen, så der var plads nok. Poolen var kun opvarmet af solen og det var åbenbart nok - vandet føltes behageligt.

 

 

Klokken 15 gik vi lige i restauranten på hotellet, hvor jeg fik en kop kaffe og Lene en pina colada.

Så var det tid til en lur inden vi skulle ud i byen om aftenen .

Om aftenen gik vi ind mod byen. Vi havde spurgt i receptionen på hotellet om vej til “det store nightmarked“. Der var kun 1 km dertil fik vi at vide, så det var ikke længere end at vi kunne gå dertil, så det gjorde vi. 

Nightmarkedet var kæmpe stort, men ellers lignede det de nightmarkedet som findes mange steder her i Thailand. De har alt og ingenting af det synes jeg vi mangler, men sjovt er det da at se. Der var mange spisesteder på nightmarkedet og det var egentlig vores plan at spise der, men pludselig var vi helt nede i den ene ende af markedet og et stykke vej fra spisestederne, så vi valgte et lille spisested på den modsatte side af vejen. Nu skulle jeg have noget lidt stærkt mad og jeg valgte en stærk ris-ret ..... Lene var lidt mere neutral, så hun tog en vietnamesisk pandekage, den så nu også lækker ud. 

Efter maden ville vi gå tilbage til vores hotel. Vi kom forbi et skilt hvor på der stod at de solgte billetter til færgen over til Pattaya. Stedet lå for enden af gaden og lidt til højre. Vi gik op ad gaden som hurtigt viste sig at være en gade med “let levende piger“ der råbte efter os eller prøvede at fange vores opmærksomhed. Vi holdt fokus på at nå til enden af gaden så hurtigt som muligt. Vi fandt aldrig stedet hvor de skulle sælge disse billetter og via en genvej kom vi tilbage til vores hotel. 

Jeg synes stadig at man kunne mærke trætheden fra rejsen herned og vi gik tidligt i seng.

 

 

Jeg vågnede klokken 05:30 - men var det ikke lidt tidligt at stå op ? ... Jow - det var det - men det gjorde jeg altså alligevel. Klokken 06:15 gik jeg ned til morgenmaden, som skulle være klar klokken 06:30. Jeg ventede lidt og klokken 06:25 gik jeg ind i restauranten og satte mig ved et bord. Alt var på plads med hensyn til morgenmaden og det så ok ud ... det var ikke så stort som de andre hoteller vi havde været på hernede, men det skulle jo passe til det antal mennesker der boede på hotellet, så det var sikkert helt ok .

Jeg startede med en kop kaffe eller 2. Lene plejede ikke at komme ned før klokken 8, så nu var der lige lidt tid inden hun kom .

Der kom andre til morgenmaden også og det kunne godt se ud som om at det var thai’ ere der kom - måske at hotellet bruges meget af lokale folk. Hua Hin er jo meget thaiernes foretrukne feriested og ja det er jo så også Kongens. Han har sit ferieresidèns her i byen, og måske har han lige været i byen. Da vi ankom til Hua Hin i går kunne vi fra vores værelse - som lå på 14. Etage - se 2 krigsskibe, som lå ude på havet og det skulle være et tegn på at kongen opholdt sig i området. Men disse skibe var væk her til morgen. 

 

 

Der var nu kommet en del mennesker ned til morgenmad og der var faktisk mange unge mennesker, mange af disse var i en form for “skole-uniform“ - der var kun piger og de opførte sig rigtig pænt - de var stille og rolige.

Der var meget personale til stede i området - lige herfra hvor jeg sad - kunne jeg se 7 stk og de stod hist og her og var klar til at servicere gæsterne på hotellet.

Nåh -  hvad skal dagen i dag så helst bringe  ?

Vi har planlagt at tilbringe noget tid ved stranden i dag - for lige at opleve hvordan den er her i Hua Hin.

Derudover skal vi ned til færgen og bestille billetter til turen over til Pattaya på lørdag. Vi fandt jo ikke nogen steder at købe disse i aftes, men måske er det også bedst at køre ned til færgeforbindelsens kontor og købe disse. Så kan vi også snakke lidt med dem omkring sejladsen. Lene er lidt nervøs for at færgen vipper en del under turen over til Pattaya, men det kan vi så lige på styr på. 

Ellers vil vi i dag booke en udflugt til i morgen. Vi vil gerne se lidt af området og vi har plukket et par ting ud bl.a:

 

1. Abebjerget.

2. Floating market.

3. Plearn Wan Village.

 

Der er godt nok kommet mange “skoleelever“ ned til morgenmad nu, men utroligt så pænt de opførte sig, når man lige tænkede tilbage på i foråret, hvor vi boede på et hotel i Jomtien med mange kinesere. De opførte sig som “vilde dyr“ og det var voksne mennesker. Men det er altså helt anderledes med de unge mennesker her.

Mange af pigerne havde “Hijab“ (tildækket hovedbeklædning) på og dem der ikke havde det, havde en “blå sløjfe“ i håret, men det var sikkert en del af deres uniform.

Klokken 8 kom Lene ned til morgenmad og efter morgenmaden gjorde vi os klar til at tage til stranden.

 

 

Hotellet have en shuttle-bus der kørte ture til stranden og vi tog med den. Den kørte hen til den strand der lå lige nedenfor hotel Hilton. Der var en del store sten ude i vandet lige da vi kom ned til stranden - men området lige nedenfor Hotel Hilton var fint. Vi lejede et par sol-senge og en parasol. Vi opholdt os på stranden nogle timer.

Frokosten tog vi også på stranden - det var nu udmærket mad de kunne lave i deres små boder hernede. 

På et tidspunkt i løbet af dagen blev det højvande og vi måtte trække “ alt vores grej“ længere tilbage. 

Klokken 15 tog vi tilbage til hotellet - hotellets shuttle-bus var kommet ned for at hente os igen. 

Ved 18-tiden gik vi ned til vejen foran hotellet, hvor vi tog en Tuk-Tuk ud til færgehavnen. Vi handlede lidt om prisen for turen inden vi kørte. Chaufføren (en pige) forlangte 200 bath for at køre os derud - vi endte med en pris på 300 bath (60 kroner) for at køre os frem og tilbage igen. 

Da vi kom ned til havnen - havde billetkontoret lukket, så vi kørte tilbage igen. Vi blev sat af lidt før vores hotel - ved et indkøbscenter. Vi gik en tur i dette center og ville finde et sted at spise aftensmad. Men vi fandt ikke et sted som “passede os“.

Der var japanske spisesteder og der var sushi spisesteder, men vi ville have “Thai-Food“ og det var der ikke. Vi forlod indkøbscentret og gik mod nightmarkedet, som lå lige uden for vores hotel. 

På vejen derhen gik vi ind et sted for at booke en udflugt til dagen efter men ham vi kom ind til, forstod ikke engelsk og pegede mod nightmarkedet. Vi forstod det sådan, at det nok var hans kone som passede butikken, men at hun var på nightmarkedet. Vi gik så derhen, men fandt ikke nogen som solgte udflugter. Vi gik så længere hen af gaden og fandt en lille bod hvor der stod “Taxa-service“. Vi sagde til manden i boden, at vi ville bestille en udflugt til dagen efter og han fandt straks en masse brochurer frem.

Vi sagde til ham at vi gerne ville følgende steder hen :

 

1. Først skulle han køre os ned til færgen, hvor vi ville købe færge-billetter. 

2. Derefter ville vi se den gamle station i Hua Hin.

3. Så ville vi til et sted der hed “Plearn Wan Village".

4. Og til sidst ville vi til “Floating Market“

 

Det var helt ok med manden i boden og han snakkede med en yngre mand, som også sad ved boden. Og de gav os en pris på 1000 bath (200 kroner). Det syntes vi var billigt, så vi accepterede dette tilbud. Jeg spurgte ham hvilken bil vi skulle køre i og han pegede på en nyere Mazda 2 som stod ved fortovskanten. Så det var ok. Vi blev enige om at han skulle hente os ved hotellet klokken 9 næste dag.

Herefter gik vi over på den anden side af gaden hvor der lå en chokoladefabrik. De havde også restaurant. Vi kiggede lidt på deres menu kort og blev hurtigt enige om,  at det var for dyrt. Vi gik så over på nightmarkedet hvor vi fandt en lille restaurant. 

Lene spiste "Masaman Curry" og jeg fik noget “chicken halløj“ med ris og chilli. Lene fik ICE-tea og jeg fik min “sædvanlige“ singha af de store. Vi betalte 330 bath (66 kroner) for det hele. 

Efter maden fandt vi et andet sted på markedet hvor jeg fik en kop kaffe og Lene fik en drink. 

Klokken 21:00 gik vi til hotellet - vi var rimelig trætte og gik tidligt i seng.  

 

 

 

Jeg var nede ved morgenmaden klokken 06:30 da de åbnede. Nogle få af de unge mennesker, som jeg omtalte i går var også ankommet. De havde ikke skoleuniform på i dag - men man kunne genkende nogle af dem alligevel. 

De havde sikkert også et program for i dag. I går da vi kørte til stranden klokken 09:30 - holdt der 10 busser udenfor hotellet og ventede på disse unge mennesker - så selvfølgelig er deres dag planlagt i detaljer.

Nåh - i dag skulle vi på tur ..... vi har selv valgt de steder i skulle se ... men måske chaufføren også har et par forslag. Vi har givet 200 danske kroner for turen og vi syntes at dette var billigt, men det er nok bare prisen hernede. Ifølge hvad vi vidste, skulle vi køre i en nyere Mazda 2 og med en helt ung chauffør. Vi undersøgte ikke noget om forsikring m.m på denne bil - måske var det dumt ?

Nåh det finder vi ud af på turen. Vi har ikke aftalt nogen bestemt tidslængde på turen, men havde forestillet os en halvdags tur ..... vi ville slutte turen ved “Floating Market“.

Præcis klokken 9 holdt chaufføren ved hotellet og vi kørte straks derefter.

 

 

Vores første stop var ved færgehavnen, hvor vi købte billetter til færgen over til Pattaya. Vi skulle sejle lørdag. Billet-damen spurgte om det skulle være standard billet eller Business Class. Vi bestilte en Business Class - uden helt at vide hvad dette betød, men den var ikke ret meget dyrere og der måtte jo være et eller andet der var bedre end standard. 

 

 

Vi kørte herefter videre til den gamle banegård i Hua Hin. Internettet skriver følgende om banegården her: 

Hua Hin´s banegård, er én af de ældste jernbanestationer i  Thailand.

Banegården er, for både Thailændere og udlændinge, et yndet sted at tage billeder, og på den modsatte side af perronen findes et gammel damplokomotiv på et sidespor. Det royale venteværelse eller den lille pavilion bygget Thailandsk arkitekturstil i samme farve som togstationen, blev bygget for at byde kongen og den royale familie velkommen, når de besøgte Hua Hin med toget.

Det var spændende at se alt dette og vi fik da også taget nogle billeder. Efter besøget her kørte vi videre til Plearn Wan Village.

 

 

Internettet skriver følgende om dette sted:

At gå gennem denne landsby beliggende på Petchkasem Road mellem Soi Hua Hin 30 og 40, er som at træde tilbage i tiden. En nostalgisk tidskapsel, der giver de besøgende et glimt af badebyens gode gamle dage.

En fantastisk tur for hele familien, det hele er som "et levende museum ... ikke bare enestående arkitektur, men et sted med livlige minder. I Plearn Wan Village tænker vi tilbage til stedet - i tiden tidligere og efterligner denne periode i folks livsstil, i mad, drikke, arkitektur, sprog osv".

Et to-etagers trækompleks af stiliserede gammeldags shophouses, der minder om dem, der består af de thailandsk-kinesiske kvarterer i Bangkok og Hua Hin, og som omfatter butikker og caféer, der har en række vintagevarer, retro mode og legetøj og hjem- lavet mad og is.

En café sælger kaffe friskbrygget i traditionel thailandsk stil, mens en anden sælger tilbyder mini sprøde pandekager fyldt med ristet kokos, sød majs, taro, kokosmarmelade. Børn samles rundt om en mand, der laver lokalt slik i små dyr. En musikforretning tilbyder LP-optegnelser fra crooners fra 50'erne og 60'erne. Et apotek viser urter, rødder og andre koger, der engang blev givet af bedstemødre til at behandle de syge. Der er endda en guldforhandler og en bondebutik.

Du vil ikke blive sulten her, heller ikke med de mange madboder, der byder på alt fra keaw-pla-tha-chaloam (thailandsk fisk noodle suppe), kuay-jub (stewed nudler med svin og æg) og phad-Thai-ror-2 (tilsyneladende den oprindelige phad-Thai) til pon-kum-wan eller thailandske desserter lavet af gamle opskrifter. 

Vi brugte lidt tid her og tog en del billeder. Vi kørte så videre mod “Floating Market“.

Vi kørte længe og kom helt ud på landet - syntes jeg - et sted holdt vi stille fordi en bonde skulle have alle sine kvæg over gaden . 

 

 

Nå men vi ankom til Floating Market og gik ind. Når man tidligere har set Floating Market i Pattaya, ja - så bliver man lidt skuffet her. Der er jo ikke noget at se på. Der var ingen både i vandet med varer ombord, som man ser i Pattaya. Alle bygninger og gangstier var slidte og var slet ikke indbydende. Vi brugte en god times tid her. Ved indgangen har de givet os en billet til en gratis sejltur og den tog vi da imod, så skete der dog lidt. Lene er ikke vild med de der sejlture i små både - men hun klarede det .

 

 

En pige havde så travlt med at tage billede af os da vi sad i båden.... men da vi kom i land igen, efter at have sejlet søen rundt, havde hun så mere travlt med at kigge på sin I-phone, og hun opdagede ikke at vi gik forbi hende. 

Da jeg gik forbi billetlugen spurgte jeg hende jeg købte billetten af, hvorfor de kaldte det for Floating Market, når ingen både der var ??

Hendes svar var: “sorry“.

Vi fandt vores taxamand igen og kørte fra stedet. Taxamanden foreslog nogle andre steder vi kunne køre til, men vi bad ham køre os tilbage til hotellet igen. Sjovt nok så tog det ikke ret lang tid at komme tilbage til vores hotel - han må have kørt en kæmpe omvej da vi kørte TIL Floating Market.

Nå men alt i alt var det en fin tur -  chaufføren kørte pænt og han ventede i bilen hver gang vi var inde og se noget. Vi blev sat af ved hotellet. 

Vi gik derefter lidt ned i byen for at veksle nogle penge. Vi have taget danske penge med, som vi så ville veksle hernede. Vi gik ind i en bank og kom op til disken. Bankdamen viste os kursen og jeg accepterede. Så skulle hun have mit pas - hun skulle vide hvilket hotel jeg boede på, jeg skulle underskrive 2 gange, inden hun udbetalte det aftalte beløb til mig .

Ovre i Jomtien - 2 timers sejlads herfra eller 50 km - går man hen til en vekselkiosk og siger pænt goddag. Giver hende damen i buret de penge man vil veksle. Hun tager en regnemaskine og viser på displayet det beløb man får udbetalt. Man nikker og får sine penge og kan gå videre. Altsammen noget der tager under 3 minutter. Hvorfor så alt det polemik her - ved jeg ikke.

Efter vekslingen gik vi til Burger King og spiste forsinket frokost. Derefter gik vi tilbage til vores hotel. 

Ved aftenstid kom der en voldsom regnbyge og den skabte store vandmasser på vejen - det var faktisk ret underholdende at stå og se på dette oppe fra vores hotelværelse på 14. Etage. 

 

 

Efter regnbygen gik vi ned for at spise aftensmad, vi valgte en lille restaurant lige over for hotellet. 

Efter aftensmaden gik vi en lang tur og kom på et tidspunkt forbi “Swenssens isbar“. Vi fik en dessert her inden vi gik tilbage til vores hotel. Dagen slutter her .

 

 

Vågnede klokken 05:30 - det var godt nok lidt tidligt, men kunne ikke sove mere. Stod op og gik ned i receptionen hvor der var lidt aktivitet. Satte mig med min I-pad og forsøgte at overføre lidt billeder fra kamera til I-pad, men som alle de øvrige dage - lykkes det kun delvist .... men sådan er internettet jo i Thailand og der er ingen grund til at hidse sig op over dette .

Ca. klokken 06:15 kom der nogle Japanere ned i receptionen og de gik direkte til restauranten med morgenmad, og thaierne som stod og skulle modtage “morgenmads-billetter" smilede høfligt og anviste et bord til dem. 

Nåh - ok tænkte jeg , så kunne jeg da også gå ind i restauranten nu, selv om den officielt først åbner 06:30. Det gjorde jeg og det var ikke noget problem. Jeg satte mig med en kop kaffe og skrev det du læser lige her. 

Dagen i dag var dagen hvor vi skulle skifte hotel. Vi skulle med færgen over til Pattaya og videre derfra til Jomtien. I Jomtien havde vi booket det 5-stjernede hotel med navnet: Pratamnak Centara Grand og det var lidt spændende. Vi plejede generelt aldrig at gå så højt op i “klasse“ når vi bookede hoteller her i Thailand .

 

 

Men vores datter gjorde os opmærksom på dette hotel og at det var billigt i den periode, hvor vi skulle være i Jomtien. Vi ombookede derfor det hotel vi oprindeligt havde bestilt og det var ikke nogen problem. De var meget flinke hos hotel.com og i løbet af 5 minutter var den sag klaret. 

Vi havde bestilt billetterne til færgen i går, som tidligere nævnt og her bookede vi business Class .... det kostede 300 bath mere og så måtte tiden vise hvad vi ville få for de extra 300 bath pr. person. Det er ellers ikke noget vi går så højt op i - vi lever vel mest som sådan nogle standard mennesker - men nu var muligheden der - til billige penge. Altså havde vi en dag i dag, hvor vi skulle sejle med færge på business Class og havne på et 5-stjernet hotel senere i dag. Det kunne kun blive en god dag .

Men vi skulle først sejle med færgen klokken 16:00 om eftermiddagen, så vi skulle finde på et eller andet at lave i mellemtiden. Det er altid svært med de tider når man skal forlade et sted - det samme problem har vi altid når vi forlader Thailand og rejser til Danmark igen. Men sådan er det !! ..... når ikke systemet vil indrette sig efter os - må vi jo indrette os efter systemet og det går nok også - vi har vi da levet med dette de første 22 ture til Thailand.

Klokken var nu 06:52 og der er ingen unge/skoleelever kommet ned til morgenmad i dag. De har nok forladt hotellet igen - det var jo også lørdag.

Og hvad skal der så ellers ske i dag ? ..... Lene snakkede i går om at hun ville til poolen her i formiddag og jeg ville egentlig gerne ud og se “Abebjerget“. Det siges at alle der besøger Hua Hin skal se dette, så de må jeg da også skulle. Så måske vi deler os her i formiddag og mødes igen senere på formiddagen. 

Det er også tid til at gøre status og komme med en vurdering af Hua Hin. Vi har dog kun været her i tre dage, men ud fra dette er vores mening således:

Hua Hin er en storby med en strand ved. Den er efter vores mening ikke så turist præget. Butikkerne virker som almindelige butikker hjemme i Danmark - altså når det blev aften lukkede de. 

Der er en del markeder rundt omkring i byen - men de ligner hinanden lidt. 

Stranden der hvor vi var (omkring Hilton hotellet) var ok, men ikke overvældende. Man kunne leje solvogne på stranden - det var et plus , men ellers - hvis man gik lidt væk fra “Hilton området“ var der en del mega store sten i vandet og disse blev overskyllet ved højvande og man skulle derfor være meget forsigtig når man badede i disse områder. Der er stor forskel på højvande og lavvande. Når der er lavvande - er nogle om områderne ved stranden “sumpede“ og man skal over disse områder for at komme ud i vandet. 

Vi er glade for at vi tog os sammen til at komme til Hua Hin og se dette område, men det ville ikke indgå i vores planlægning frem i tiden. 

 

 

Nåh - men Lene gik til poolen efter morgenmaden og jeg gik ned på gaden og “fangede" en Tuk Tuk. Vi aftalte en pris på 400 bath (80 d.kr.) for at køre til Abebjerget. Han ville så vente derude og køre mig tilbage igen. 

Der var omkring 7-8 km dertil - så det tog ikke så lang tid. Vi kørte op og op og jeg tænkte kort tid over, om hans bremser var ok - for vi skulle jo også ned igen.  

Men vi kom til tops og jeg gik det sidste stykke vej op til templet. 

Der var mange aber deroppe og jeg fik taget nogle billeder. 

Det hele deroppe så lidt “hærget ud“ og trængte til vedligeholdelse. Og så var det også tydeligt at vi var i lavsæsonen. Jeg var deroppe i omkring en halv time og bad så Tuk Tuk manden køre mig tilbage til hotellet. Han foreslog mig et sted mere vi kunne køre til. En park der hed "Rajabhakti Park" ... uha det var et svært ord. Det sagde jeg “ja“ til og vi kørte dertil .

 

 

Rajabhakti Park er en af ​​Hua Hins seneste attraktioner. Stående i en linje mod en baggrund af skovklædte bakker er der syv kæmpe statuer af store konger fra thailandsk historie . Et imponerende syn, disse bronze statuer måler næsten 14 meter i højden og kommer fra forskellige æra i thailandsk historie, nemlig Sukhothai, Ayutthaya, Thonburi og Rattanakosin. Ved hver statue er der en "plade  med kongens navn og regeringsperiode. Rajabhakti Park blev bygget af hæren og blev åbnet i september 2015 af HRH Crown Prince Maha Vajiralongkorn. Den store park syd for Hua Hin by blev udviklet for at demonstrere det thailandske folks loyalitet over for den kongelige institution. Parken er ren og godt vedligeholdt. Da der er ganske lidt skygge omkring parken, kan det blive ganske varmt her. Heldigvis sælges der drikkevarer ved en bod næt parkeringspladsen. Det bedste tidspunkt var nok at besøge parken om morgenen for at få de bedste billeder , da solen står overfor de syv statuer og det var heldigvis på dette tidspunkt jeg var der.

 

"En konge mere i parken 😀"

 

Jeg fik taget nogle billeder her og vi kørte så tilbage til hotellet. Jeg måtte så betale ham lidt mere - men det var også ok.

Lene var stadig ved poolen og jeg gik ned i receptionen og købte mig en kop kaffe.

Klokken 11:45 tjekkede vi ud af hotellet. Kufferterne blev sat ind på kontoret i receptionen indtil at vi skulle videre. Vi fik også receptionen til at bestille en taxa til klokken 15. Vi skulle være ved båden 30 minutter før afgang og den sejlede klokken 16. 

Lene gik til poolen igen og jeg satte mig i receptionen, hvor der var aircondition. Hvis jeg skal sidde stille ude i varmen, vil jeg helst have mulighed for at kunne hoppe i vandet indimellem. Og nu var jeg jo klædt på til at rejse videre, og badebukserne var pakket i kufferten - så det var ikke en mulighed. 

Klokken 13 gik vi over i restauranten lige over for hotellet for at spise frokost. Vi ville prøve om vi kunne strække tiden lidt således at den blev 15 mens vi sad der, og det kom til at koste et par drinks   .

Klokken 15 blev vi hentet af vores taxa - som hotellet havde bestilt til os . Vi kørte til færgehavnen ( et lille sted ) , hvor vi tjekkede ind på færgen . Det var lidt ligesom at tjekke ind på et fly . Vores kufferter blev “ gennemlyst “ og vi skulle selv igennem en detektor . Nåh men sikkerheden er jo for vores egen skyld .

Færgen kom ind klokken 15:30 og blev hurtigt tanket op og gjort klar til at sejle igen.

Vi kom ombord - vi havde købt business Class (kostede 60 kroner extra) så vi skulle ovenpå i færgen. Der var udover os to - kun èn person mere på Business Class ..... og der var vel omkring 100 mennesker med færgen.... men resten sad altså nedenunder.

Sejlturen varede 2 timer og udover 1 glas juice og 1 stk kage - som var gratis, kunne man købe kaffe - Chips og lidt slik.

Jeg købte en kaffe og Lene en cola + lidt Chips. 

Det var lidt koldt her pga. aircondition og personalet kom rundt og tilbød tæpper.

Klokken 18 ankom vi til pattaya og gik i land. Der var mange både der kom ind her og der var et kæmpe "vir var" af mennesker på molen her. 

Vi tog vores kufferter og gik ind mod land. En thaier med en trækvogn tilbød at tage vores kufferter for 50 bath (10. Kr) .... men vi takkede nej til dette tilbud og tog den selv.

Straks vi var kommet ind på land kom der en person og råbte: taxi taxi og han tog vores kufferter. Og - tja .... vi skulle jo bruge en taxa, så det var vel ok ? 

Vi forklarede taxa manden hvad vores hotel hed og han sagde 500 bath (100 kr.) ... vi kunne ikke protestere for vi anede ikke hvor langt der var til hotellet ... så vi kørte med ham. 

Kort tid efter ankom vi til hotellet som hed "Pratamnak Centara Grand" og vi tjekkede ind. 

Det var et fantastisk hotel ... luksus - luksus og atter luksus.

Vi fik værelse på 7. etage og gik til dette. 

Kort tid efter tog vi en taxa ind til nightmarkedet, som vi kendte fra tidligere ophold her.

Vi spiste aftens mad på et pizzaria tæt på markedet.

Efter aftensmaden gik vi over op markedet  og fik en drink.

 

 

Vi blev straks genkendt af ham det havde baren og søsteren, som havde butik lige overfor. Vi fik lige en sludder med ham og hende samt bestilte et par drinks.

Ved 22-tiden tog vi en taxa tilbage til hotellet og gik til ro . Vi var rimelig trætte    .

 

 

Jeg vågnede først klokken 7:00 .... jeg havde været oppe i nat en times tid for at overføre billeder fra kamera til I-pad ..... hotellernes Wi-Fi er rimelig belastet i dag - og aftentimerne og jeg har brug for en stabil forbindelse for at kunne overføre disse billeder. Men om natten når “de fleste sover“, kører internettet fint .

Nåh - men jeg gik ned til morgenmaden klokken 07:15. Det er altid spændende at se hvad der tilbydes. Men det var HELT fantastisk på dette hotel. Og kaffen blev serveret ved bordene. Der var bare alt ... ærgerligt at man så er den type der ikke kan spise noget om morgenen .

Efter morgenmaden gik vi til stranden. Vi skulle bare over gaden og igennem en bygning, som også hotellet ejede.

 

 

Det var lavvande her om formiddagen ... men stranden var fin. Vi lejede et par solvogne og en parasol. 

Man skulle gå lidt langt ud for at komme i vandet i dag pga lavvande. Men der var ikke nogen sten og bunden var blød og behagelig. Vandet var bare helt perfekt. Jeg spurgte “damen med solvognene“ om hvornår vandet ville stige til normal ... hun svarede : “i eftermiddag“ .... 

På et tidspunkt - omkring klokken 13 - begyndte det at tordne i det fjerne og det så voldsomt ud til regn. Der kom nogle få dråber vand, men ikke mere end at vi blev liggende på stranden. 

Klokken 13:30 gik vi tilbage til hotellet.

 

 

Vi havde ikke spist frokost, så vi gik lidt op ad gaden og fandt en meget lille lokal restaurant. Her fik vi lidt frokost - det er fantastisk mad de laver de små lokale restauranter. Jeg kom lidt i snak med indehaveren - en ung pige. Hun fortalte mig at hun drev restauranten sammen med familien - og jeg ville da tage et billede af dem alle. Jeg blev så guidet ud i køkkenet og fik taget et billede af dem alle derude. Er man lidt “sart“ med mad-hygiejne, skal man nok ikke gå i køkkenet på disse små restauranter .

Efter frokosten tog vi en taxa ind til supermarkedet “Tesco“. Lene ville gerne lige købe lidt “gode sager“ til at have på vores værelse. Jeg er egentlig ikke så vild med at gå i disse supermarkeder, så jeg satte mig ved indgangen til Tesco i en Swensens is-restaurant.

 

 

Jeg troede lige at jeg kunne sidde her uden at skulle købe noget, men den gik ikke , så jeg måtte lige købe en is-dessert  .... men det var nu heller ikke det værste der kunne ske. Den var bare noget større end den så ud på billedet på menu kortet.

Efter en god times tid kørte vi tilbage til hotellet igen.

Ved aftenstide gik vi langs Strandpromenaden ind til Jomtien. En tur på ca 4 kilometer. I Jomtien har man fornyet hele Strandpromenaden og plantet smukke palmer langs vejen. Det kunne godt tyde på at dette skulle forlænges helt ud til vores hotel, som jo lå i den del der hedder: Phratamnak. 

Om aftenen spiste vi på restauranten der hedder “Surf Kitchen“, som er en meget populær restaurant her i Jomtien. 

Vi gik herefter hen på nightmarkedet ... øh det vil sige: vi gik direkte til “vores kendte drinkssted“, hvor vi tog en drink.

 

 

Ham der har baren her er altid i godt humør og er lidt af en spasmager  .... han farer rundt og laver sjov med alle og det er jo også nok årsagen til at folk kommer igen - aften efter aften.

Klokken 22... cirka - tog vi en taxa tilbage til vores hotel ....

Dagen var slut !!

 

 

Jeg var tidligt nede ved morgenmaden, jeg ville gerne have et bord ved siden af det store akvarie i restauranten og det lykkes .

Der sidder nogle japanere ved siden af mig - 4 stk - men når de snakker, lyder det som om at der er 20 mennesker der. De larmer simpelthen så voldsomt når de snakker - nåh, nu gik de 2 , så er vi nede på halv støj niveau   .

Lene kommer ned til morgenmaden klokken 08:00.

 

 

Vi snakkede lidt om dagens planer og bliver enige om at tage over til stranden lige overfor Jomtien Grand Palace - det hotel vi boede på i februar måned 2018.

Efter morgenmaden tager vi så en taxa derover. 

Vi bliver straks genkendt og “stranddamen“ spørger efter alle de andre (dem der var med i februar 2018), men vi fortæller hende at vi kun er os to på denne tur.

Vi bookede et par strandstole og smed os i disse. Det var ligesom om at vi følte os hjemme her ved denne strand.  

Den gamle dame fra Nordsjælland, som var her i februar, var her også nu. Vi lod som om at vi ikke kendte hende. Hun kunne godt være belastende at høre på. Hun havde en lejlighed hernede og var her tit. Hendes mand var syg og var hjemme i Danmark. Hendes mand havde været optiker og hun havde været bogbinder. De havde haft lejligheden hernede i 20 år. Men hun var “mega klog“ og havde en mening om alt - og det orkede vi ikke at høre på. Hun kiggede flere gange over på os - men vi holdt “pokerfjæset“ 😀.

Vi nød stranden her, det var lavvande da vi kom men det ville ændre sig i løbet af dagen. 

Jeg ville gå ud og bade på et tidspunkt og gik ned til vandet . “stranddamen “råbte: "papa papa" og pegede mod højre. Det viste sig at der hvor jeg ville gå ud i vandet, der var der nogle store sten. Jeg gik til højte - ca 50 meter - og der var der den perfekte bund i vandet. Jeg hoppede i og nød dette i fulde drag . Vandet er varmt og behageligt.

 

 

Klokken 11:00 rejste jeg mig fra strandstolen og kiggede op mod “stranddamen“ - hun smilede til mig og gik hen til køleren og tog en stor Singha øl til mig. Hun kunne huske vores “øltider fra sidste gang“ ..... vi plejede altid at få en øl klokken 11:00 - når vi var flere på holdet.

Sidst på eftermiddagen tog vi en taxa tilbage til vores hotel . Da vi spurgte taxa manden om han kendte vores hotel, svarede han: yes yes.

Vi kørte mod hotellet , men taxa manden kørte forkert flere gange og til sidst stoppede han og kom ud af bilen og over til os på ladet af grisebilen.  Men det er svært at snakke med en mand der kun kan snakke det thailandske sprog .

 

 

Han sad et par minutter og snakkede mig sig selv og derefter fortsatte han turen. Men det gik helt “i kage“ - så til sidst måtte vi selv guide ham til hotellet.

Vi tog herefter lige en lille lur på vores værelse .

Da klokken var omkring 18:30 gik vi fra hotellet. Vi ville finde en restaurant der hedder: VN Garden. Den skulle ligge i nærheden af vores hotel. Vi satte vores GPS til på telefonen og gik efter denne.  En vi følte os totalt forvirret, for vi havnede ved et hotel . Vi spurgte i receptionen på dette hotel og det viste sig at restauranten lå inde på hotellets poolområde - men den var desværre lukket om mandagen  .

Nåh - vi gik videre . Vi gik og gik og gik, indtil vi kom op til den store vej der kom fra Pattaya og gik til Jomtien. 

Vi ventede til at der kom en “grisebil“ og så hoppede vi på denne. Vi ville køre til restauranten “Garage“ som vi kendte fra tidligere. 

Vi spiste aftensmad på “ Garage“ og blev også her genkendt. 

Efter aftensmaden tog vi en taxa ned til nightmarkedet, hvor vi gik til vores stam drinkssted. Vi blev budt velkommen af folkene i baren og de lavede som altid lidt fis med os.

Klokken 22:05 tog vi en taxa til vores hotel. Også denne gang kørte vi forkert nogle gange inden at vi måtte guide chaufføren til hotellet.

Klokken var “sent“ og dagen sluttede her.

 

 

Klokken er 06:30 og jeg sidder ved morgenmaden. Også i dag fik jeg et bord ved det store akvarie. Det var hyggeligt at sidde med sin kaffe og kigge på de flotte fisk svømme lige forbi. Der var kamp om de borde der stod ind mod det store akvarie - men jeg var efterhånden blevet gode venner med den unge mand i receptionen og sammen klarede vi lige denne opgave .

 

 

I dag skulle vi ind på et stort marked inde i Pattaya. Vi har været der èn gang før og Lene ville gerne derind igen. Vi ville gå fra hotellet og op til den store vej der går ind til Pattaya. Fra denne vej ville vi tage med “en grisebil“ ..... vi skulle stå af ved et stort kryds med en skole på hjørne . Fra dette sted skulle vi så gå igennem en lille bydel med kinesiske butikker. Når vi kom til kaffe-restauranten Starbucks - lå markedet i en lille sidegade overfor. Det burde vi kunne finde  .

Lene kommer ned til morgenmaden klokken 8:00 og vi spiser morgenmad sammen ... jeg har på dette tidspunkt drukket adskillige kopper kaffe . Tjeneren skænkede kaffe i min kop hver gang den var tom     .... tilsidst måtte jeg sige “nej tak“.

Og vejret: Det har regnet voldsomt i nat med torden og lyn, men nu her klokken 8:45 skinner solen og det ser perfekt ud.

Vi ville i dag, inden vi tog ind til byen - lige snakke med hende nede i receptionen som solgte udflugter. Det ville passe fint at tage på en tur i morgen - onsdag - for om onsdagen var ingen solsenge eller parasoller på strandene hernede. 

Vi snakkede med personen ved rejseskranken nede i receptionen, men der var ikke lige nogle udflugtssteder som vi syntes om. Vi havde været de fleste steder og egentlig kunne vi jo også bare selv snakke med en taxamand på gaden og aftale med ham hvad vi ville se .

Så vi gik videre og undlod af aftale noget med personen ved rejseskranken. 

Vi gik hele vejen fra hotellet og op til den “store vej“ - her tog vi med en “grisebil“ ind til Pattaya. Vi stod af ved det store lys-kryds ved skolen.

 

 

Vi gik så igennem den bydel med de kinesiske forretninger og kom senere frem til det store marked. Dette marked var der kun om tirsdagen og var mega stort. Vi gik på dette marked en god times tid. Det var mega varmt og til sidste besluttede vi at tage en taxa ind til Central Festival. Dette er et stort indkøbscenter som ligger inde i Pattaya og som handler med mærkevarer. Det var egentlig ikke fordi vi ville købe noget, men mere fordi der var aircondition i centret    og så ville vi finde et sted der og spise frokost.

Vi tog rulletrapperne op til den etage hvor alle spisestederne lå . Vi gik lige rundt og kiggede på de forskellige restauranter og fandt et sted. 

Efter frokosten blev vi enige om at tage ud til Floating Market. Vi gik ud af centret od fandt en taxa . Vi blev enige om en pris og kørte derud. 

Vi opholdt os ved Floating Market i omkring 3 timer. Der var rigtig meget at se på her og det var også hyggeligt. Floating Market i Pattaya er meget større end det vi så i Hua Hin og også mere velholdt og der var masser af aktivitet og både i vandet. 

Klokken halv fire ville vi tage en taxa tilbage til hotellet. Den første vi spurgte forlangte 500 bath (100 kr) - det sagde vi nej til vi bød ham 200 bath (40 kr) og ville finde en anden der ville køre til den pris. Kort tid efter kom der en taxa mand og sagde 300 bath (60 kr) - det accepterede vi og vi kørte så til hotellet . 

Efter ankomst til hotellet - trængte vi squ egentlig til lidt “nedkøling“ - så vi “ smed os på sengen“ på værelset og skruede op for airconditionen     .

Klokken 18:30 gik vi fra hotellet for at finde en restauranten med navnet “VN Garden“.

Vi havde fået denne anbefalet af datteren, som tidligere på året har været hernede og har besøgt denne. Men den var svær at finde. Vi fandt den på “facebook“ og hentede der en rutevejledning til telefonen. Så gik vi simpelthen efter denne  og nået frem. Den lå inde bag et hotel ved hotellets poolområde, men man kunne komme ind til den fra en sidegade. 

 

 

Vi fik rigtig lækker mad her, som blev fornemt serveret og anrettet. Det var en god oplevelse.

Efter maden var klokken blevet 20:40 og vi gad egentlig ikke at tage ind til Jomtien men besluttede at finde et sted og få en drink. Vi gik mod hotellet men fandt ikke nogen steder, vi ville så gå hen til en lille kaffebod så lå udenfor det lokale supermarked. Men den havde lukket, så vi gik til vores hotel.

Dagen sluttede her . 

     .

 

Nede ved morgenmaden sad jeg og funderede lidt over hvad programmet for i dag skulle være . Det var onsdag i dag og om onsdagen er der ingen solvogne - parasoller m.m. på strandene i Thailand. Regeringen har besluttet at onsdagen er “hviledag“ for strandene, altså fri for turister. 

Tror at vi i dag skal hyre en lokal taxa og finde nogle seværdigheder at køre hen til. Vi snakkede godt nok i går med tur-sælgeren på hotellet, men der er jo ingen grund til at betale ham extra for at ringe til en taxa og sende os på en tur, som vi selv kan lave. 

Jeg vil lige vende denne idè med Lene når hun kommer ned til morgenmad - hun måtte snart være her.

Vi blev enige om at aftale en tur med en taxachauffør uden for hotellet. 

Så efter morgenmaden forlod vi hotellet og gik ud for at finde en taxa. Det er nu ikke så svært for de råber alle sammen “taxi taxi“ når vi kommer ud på gaden. Vi fandt en som havde “en passende bil“ ... vi kunne jo ligeså godt køre lidt behageligt.

 

 

Vi lavede sammen med en taxamand - en tur på 3 timer og betalte 500 bath for denne tur (100 kroner) og som altid ved disse ture - så venter chaufføren i bilen ved hvert sted.

Det første sted vi ankom til var "Pattaya Viewpoint". Her kunne man se ud over hele Pattaya og der blev taget nogle billeder her. Man får et indtryk af hvor meget det hele udvikler sig her i området - der bygges mange nye hoteller og der kan ikke være nogen tvivl om at her i landet satses der voldsomt på turismen.

Næste stop var ved den store "Buddha i Pattaya", den kunne vi faktisk se fra vores hotel.

 

 

Her er det ikke tilladt for kvinder at have “bare skuldre eller bare ben“- så Lene fik lige “klædt om“. De har tøj til dette formål på stedet her og låner dette ud gratis.

Oppe fra Buddha‘ en var der også en fin udsigt. Der var flere statuer/Buddha‘ er heroppe og de var alle guldbelagt. 

Der var også her flere boder på stedet og ved en af boderne solgte de lille bur hvor i der var 3 fugle. Man skulle så betale en pris for at få de tre fugle og så kunne man gå op på toppen ved den store Buddha og slippe fuglene ud i det fri.

Jeg har en mistanke om at fuglene så flyver hjem til sælgeren igen og han sælger dem igen på samme måde - næste dag   .

To damer havde købt disse fugle og jeg filmede dem , da de skulle slippe fuglene løs. En mand der stod sammen med dem, bad mig stoppe med at filme, hvorefter han selv gik rundt og filmede alle . Men jeg havde filmet damerne inden han bad mig stoppe. Han var iøvrigt russer .... ingen yderligere kommentarer .

Efter dette besøg kørte vi over til Jomtien hvor vi ville spise frokost på den “Danske Restaurant“. Taxachaufføren satte os af ved “Dansker Gaden“ og vi fortsatte selv på egen hånd herfra . I “Dansker gaden“ ligger der flere værtshuse med danske navne og mange danskere, som bor i området - kommer på disse værtshuse. Jeg ved ikke om gaden hedder “Dansker gaden“, men det kalder vi den bare.

Der ligger et hotel i gaden der hedder “Danmark Hotel“ og her serverer de dansk mad udover selvfølgelig thai mad også.

Vi var der klokken 11:30 og ville bestille noget mad, men fik besked på at de havde morgenmad indtil klokken 12:00 og i perioden fra 07:30 til 12:00, serverede de kun dette.

Vi bestilte en øl og en sodavand og satte os ved et bord udenfor hotellet og ventede på at klokken skulke blive 12:00.

 

 

Klokken 12:00 kom tjeneren med menukortet og vi bestilte noget dansk smørebrød. Det er faktisk fantastisk - her sidder man på “den anden side af jorden“ og spiser dansk smørebrød. Og det smager fuldstændig “som vor mor lavede det“ .

Efter frokosten tog vi en taxa tilbage til vores hotel og slappede lidt af inden “næste punkt“. Der lå en lille kaffebod tæt på hotellet ved et supermarked. Der gik vi lige hen og fik en kop kaffe. 

Vores plan var egentlig så at gå til poolen på taget af hotellet et par timer - men vi valgte i stedet for at gå til værelset “og smide os på sengen en times tid“.

Ved aftenstide gik vi langs Strandpromenaden ind til Jomtien. Vi spiste på “Khun Wut“ - hvor de lavede fantastisk mad. Efter maden gik vi til nightmarkedet hvor vi fik en drink - eller to  .

Klokken 22:00 kørte vi tilbage til hotellet .

Dagen er slut. 

 

 

Jeg var nede i receptionen klokken 06:00 og morgenmaden var først klokken 06:30. Jeg satte mig i receptionen og læste lidt nyheder hjemmefra. Klokken 06:30 gik jeg ind i restauranten til morgenmaden. Den unge tjener kom straks med kaffe til mig , og han kom lige med en kvik kommentar, som han plejede at gøre. Jeg sad og redigerede lidt billeder på min I-pad og tilfældigvis var et af billederne af nogle af de friturestegte insekter, som man jo spiser i Thailand og tjeneren spurgte mig om jeg havde smagt disse. Jeg rystede på hovedet og svarede “nej - nej“. Han fortalte at de indeholdt meget protein og at han selv spiste disse nogen gange. Han syntes at jeg skulle prøve dette. Bare luk øjnene og spis, sagde han . Jeg tror lige at jeg tænker over dette engang til.

Dagen i dag må blive på stranden. Det har regnet - tordnet og lynet voldsomt i nat, men her til morgen er vejret perfekt igen. Sådan er det jo når man rejser i “regntiden“, men når bare det regner om natten, er det jo ikke noget problem. Og det er iøvrigt slet ikke noget problem at rejse i regntiden. Regnbygerne - hvis de kommer - er de altid af kortere varighed eller som her - om natten. 

Nå men Lene kom ned til morgenmaden lidt senere i dag og vi blev enige om at tage over til Jomtien Beach - lige over for hotellet som vi boede på i foråret. 

 

 

Efter morgenmaden tog vi en taxa derover - Lene havde taget noget tøj med som skulle vaskes. Det afleverede hun til et af de vaskesteder, som vi tidligere havde brugt ovre i Jomtien og det ville være klar igen i morgen. 

Men ellers lå vi ved stranden hele dagen . Ved middagstid fik Lene leveret mad ned til stranden og jeg gik over til en lille restaurant , som vi kendte fra vores tidligere besøg i Jomtien . Vi gav den dengang navnet “ cykelsmeden “  - hvorfor ved jeg egentlig ikke - men det kom den altså til at hedde .

 

 

Jeg blev genkendt derovre og det er jo altid rart. Stedet var blevet bygget lidt om siden jeg besøgte det i februar måned i år. Køkkenet var blevet mere åbent og der var også kommet lidt flere siddepladser. 

Men ellers var alt ved det gamle - der hang stadig en dansk nummerplade på væggen og indehaveren boede stadig i enden af restauranten, sammen med sin kone. Privatboligen og restauranten var kun adskilt med en trævæg. 

Menu-kortet var stadig den store planche som hang på væggen. Jeg bestilte en ris-ret med lidt kylling til, samt en øl og det blev hurtigt serveret. Jeg forsøgte at snakke lidt med hende der serverede - men hun kunne meget lidt engelsk - så det kom der ikke noget ud af. Jeg tog min telefon og ville vise hende nogle billeder fra sidste år - det misforstod hun og gik ud efter sin egen telefon og sagde: "oh - you want my phonenumber ? ...... Hva`fan`havde jeg nu rodet mig ud i ? .... men jeg fik mig da reddet ud af dette igen på en pæn måde.

Jeg spiste min mad og gik tilbage til stranden. Det var bagende varmt nu og jeg gik direkte i vandet. Lene var igang med at spise sin leverede mad, som igen i dag var en suppe af en slags    .

 

 

Hele vejen langs Strandpromenaden i Jomtien er der kommet skilte op med oplysning om rygeforbud og forbud mod at tage dyr med på stranden. Der var advarsel om bøde på 2000 bath, hvis man blev taget i at overtræde disse regler.

En lidt ældre dame (godt hun ikke læser dette - for det tror jeg ikke hun selv syntes   ) kom kørende på scooter med sin hund. Hun kom ned på stranden med hunden og lukkede den løs. Hun kastede en bold ud i vandet og hunden svømmede ud og hentede den. Dette gjorde hun mange gange og jeg undrede mig over at ingen reagerede på det med “dyr forbudt på stranden“. Da hunden “satte sig“ og lavede “ en lille dynge på stranden “ og dame og hund bare gik videre - uden at samle dette op - tænkte jeg: ah ka’ det være rigtigt ? 

Jeg spurgte “vores stranddame“ om ikke det var ulovligt at have hunde med på stranden . Hun forstod først ikke hvad jeg mente. Jeg havde tidligere på ugen taget et billede af “forbudsskiltene“ og jeg viste hende dette billede. Hun rystede på hovedet og lod som om at det kendte hun ikke noget til - selv om der stod et skilt omkring 50 meter fra hende. Jeg kunne jo også bare være ligeglad - men det kunne jo være mig der trådte i hundelorten næste gang jeg gik i vandet. 

Klokken 16:00 tog vi en taxa tilbage til vores hotel i Pratamnak. Jeg lavede en kop kaffe på værelset og Lene satte sig ud på terrassen. Det blev vist også til en lille lur .

Vi besluttede at vi denne aften ville spise på en lokal restaurant tæt på hotellet og at vi denne aften ikke ville tage ind til Jomtien. 

 

 

Klokken 19:00 gik vi op til den lille lokale restaurant som vi tidligere på ugen havde spist frokost på. Pigerne på restauranten bød os velkommen og de så ud som om at de var glade for at vi kom.

Lene fik en ris-suppe med kylling og jeg fik en grøn karry ret med kylling. Lene fik en cola og jeg en stor LEO-øl. Vi kom af med 245 bath for det hele - og det svarer til 49 danske kroner  - mega billigt. 

Efter maden gik vi lidt op af gaden. Måske kunne vi finde et sted hvor vi kunne få en drink. Men vi fandt ikke nogen steder og gik tilbage til hotellet.

 

 

 

Som så mange gange før - vågnede jeg meget tidligt. Jeg gik ned i receptionen og satte mig med min I-pad, klokken var 06:00 og der vild aktivitet i restauranten - hvor man var ved at gøre klar til morgenmaden som jo var fra klokken 06:30. 

Klokken 06:15 kom der nogle japanere og de gik direkte i restauranten . 

Nåh - tænkte jeg ... er der forskel på “fisk“ .

Jeg rejste mig og gik selv ind i restauranten og satte mig ved et bord ved det store akvarie. Og der kom da også straks en tjener med kaffe til mig .... så var dagen igang.

Det regner lidt i dag, efter hvad jeg lige kan se herfra min plads i restauranten. Hvad mon vi så skal finde på i dag ? 

I går fik vi lige styr på en taxa til den dag vi skal rejse hjem - det er der heldigvis nogle dage til endnu.

Man skal lige være lidt “vågen“ når man skal have styr på disse tider. Lene og jeg har hele tiden sagt at vi skulle hjem torsdag den 20. september. Det var også korrekt .... meeeen vi skulle flyve fra Bangkok torsdag den 20. september klokken 01:20 ... altså skulle vi forlade hotellet den 19. september om aftenen. Jeg skrev til “vores taxamand“ og han bekræftede at han ville hente os onsdag aften klokken 21:30 .... så var dette i orden .... troede vi . Lidt senere på dagen skrev han til mig at han alligevel ikke kunne køre med os - fordi hans datter skulle et eller andet ... han skrev også hvad - men det “engelske ord“ han brugte - kunne jeg ikke oversætte til noget fornuftigt. Han skrev yderligere at hvis det var ok med os - så ville han få hans ven til at hente os . Det ville også være en stor bil og til samme pris som vi havde aftalt (2000 bath = 400 d.kr.) .... det accepterede vi og skulle så ikke bruge mere tid på dette .

Klokken var nu lidt over 8 og Lene kom ned til morgenmad.

Efter morgenmaden var Solen kommet frem nu og vejret var fint. Vi tog en taxa over til vores efterhånden “faste plads“ på Jomtien beach. Da vi kom derover kunne vi godt se at det havde regnet en del før vi kom og havet var helt oppe i dag, det blæste også lidt, men det var jo bare behageligt. Stranddamen blev glad for at vi kom igen i dag. Hendes indtægter var jo ikke så store her i lavsæsonen. 

 

 

Vi fandt vores pladser og satte os og nød tilværelsen .

Omkring middagstid trak det op til regn og der kom også en regnbyge. Vi ville gå over og spise frokost mens det lige regnede. Vi kunne ikke gå over til “pølsevognen“ for der sad man ude og spiste. Vi gik så over på restauranten ude foran Grand Palace hotellet. Men de var nu ikke så hurtige her .... maden vi bestilte, blev lavet helt inde i køkkenet på hotellet og inden vi fik maden serveret var det igen blevet tørvejr og solskin. 

Vi gik efter frokosten tilbage på stranden og blev der til ved 15-tiden. Vi tog derefter tilbage til vores hotel.

Ved 18-tiden gik vi op til "den store vej“ og tog med en grisebil ind til Pattaya. Vi stod af ved Nightbasaren.

 

 

Nightbasaren et et marked der handler med alt andet end madvarer. Der er pænt og rent på markedet og det er hyggeligt at gå her. Vi var her en god times tid og Lene fik handlet lidt. Hun købte nogle ure. Jeg er ikke selv så god til der der med at købe noget på disse markeder, jeg ved ikke lige hvorfor.

Efter turen på markedet, gik vi til restauranten “Kiss“ for at spise aftensmad. Vi kendte denne restaurant fra de forrige gange, hvor vi har været i Pattaya og det var et hyggeligt sted at komme. For 2 år siden, da vi var der, var der et “kloakdæksel“ midt på vejen ud for restauranten der “klappede“ hver gang en bil kørte over dette. Og der kommer altså rimelig mange biler på hovedgaden i Pattaya. For mig virkede det irriterende at sidde og høre på det, mens man spiste sin mad. Og tænk så lige på dem der arbejder på stedet hver dag. Da Lene og jeg snakkede om at vi ville spise på “kiss“ denne aften - sagde jeg sådan lidt for sjov: “nu må vi da håbe at de har fået kloakdækslet repareret     ....... meeen det havde de ikke - det larmede stadig voldsomt hver gang der kom en bil". 

Det begyndte at regne mens vi sad der og regnen tog til. Alle sælgerne som gik rundt og forsøgte at sælge forskellige varer til folk i restauranten og alle andre steder - havde nu pludselig udskiftet deres varesortiment til at omfatte paraplyer og regnslag . Vi blev også spurgt flere gange om vi ville købe disse varer - men takkede nej hver gang. Det måtte da blive tørvejr igen. Men det blev ved med at regne - vi bestilte en kop kaffe/kakao og forsøgte på denne måde at trække tiden lidt i restauranten . 

 

 

Da klokken var omkring 21 og da det stadig ikke var blevet tørvejr - gik vi ud på gaden og fangede en taxa. Der holdt en lige på den anden side af vejen ved restauranten. Vi fik ham forklaret hvor vores hotel lå og han svarede: yes yes.

Han forlangte 200 bath og vi accepterede dette og kørte. Nu kunne vi så godt se at vi var blevet snydt den første aften, hvor vi skulle have en taxa fra færgen og til vores hotel. Dengang gav vi 500 bath og vejen fra havnen og til hotellet - er faktisk kortere end det stykke vej vi nu kørte. Men vi havde ingen viden om afstandene på dette tidspunkt. Regnen tog yderligere til mens vi kørte mod hotellet og flere steder måtte vi igennem meget store vandpytter. Jeg undrede mig over hvorfor chaufføren ikke havde rullet pressendingerne ned på siden af bilen - sådan lige for at beskytte os mod regnen. Vi sad jo trods alt på et lad på en bil. Men det havde han ikke og jeg synes da heller ikk at vi var meget generet af regnen. 

 

 

Vi kørte meget op ad og op ad og på et tidspunkt siger Lene: "han kører den forkerte vej" , dette er ikke vejen til hotellet. Pyt med det, svarer jeg, vi har jo aftalt en fast pris på turen, så lad os bare få en tur ud af det  .... men få minutter senere kommer vi til vores hotel. Chaufføren kendte bare en anden vej der førte til vores hotel.

Det regnede stadig, så vi gik på værelset og lavede en kop kaffe og hyggede os der .      

 

 

Klokken er 06:30 og jeg sidder med morgenmaden. Tjeneren har stillet en kande kaffe foran mig og hældt den første kop kaffe op.

Jeg sidder med min I-pad og opdaterer lige den tekst som jeg senere - når vi kom hjem til Danmark - skulle bruge til vores hjemmeside.

Og hvad med dagen i dag ? Tja vi havde snakket om at blive i området og gå til stranden ved hotellet. Datteren skrev til os i går og spurgte os om, hvorfor ikke vi brugte stranden ved hotellet - men i stedet for kørte over til Jomtien. Hun skrev at vi bare skulle gå til venstre på stranden, hen til svinget på stranden. Her var der en dame som lejede strandstole ud og som tilbød lækker mad til middag - fra hotellet som lå lige ved. Så det ville vi da prøve i dag.

Py ha ... jeg sidder stadig ved morgenbordet og opdager pludselig at mit kamera er væk .

Hvilken katastrofe . Lige i øjeblikket bliver jeg meget forvirret men kommer så til at tænke på, at inden jeg satte mig ind til morgenmaden, sad jeg ude i receptionen. Klokken var dengang 06:05 og nu var den 08:09  .... jeg løb ud i receptionen og over mod det sted hvor jeg sad. Der sad nu 4 thai - piger og snakkede. De blev helt forskrækket da jeg kom løbende og de sprang op fra deres pladser og troede noget vat helt galt. En tjener kalder på mig ovre fra skranken ved indgangen til morgenmaden og holder mit kamera op og smiler. Jeg takker mange gange og sætter mig igen på min plads i restauranten.

Det får mig straks til at tænke på, hvordan man i sådan en situation kunne have mistet alle de billeder der indtil nu var taget på ferien. Denne tanke vil jeg lige arbejde videre med.

Godt at det var i Thailand at dette skete og ikke et hvilken som helst sted i Danmark. Ikke fordi at det er et vildt dyrt kamera jeg har - men 5000 kroner er vel også en slags penge .

Nå men nu er fru Larsen kommet ned til morgenmaden og dagen kunne starte. 

Efter morgenmaden gik vi til stranden. I dag ville vi tage den strand som lå ved hotellet. 

 

 

Vi gik lidt til venstre nede på stranden og fandt et område som vi syntes så lækkert ud. Der var drømmesenge på stranden her og der var tykt underlag på disse. Vi lejede 2 stk af disse, i forreste række og smed os på dem . 

Det havde regnet om natten , men nu var vejret perfekt - solen skinnede og det var varmt. 

Stranden så også ud til at være mere ren her end den ovre i Jomtien - ja selv vandet synes jeg var renere her.

Der kom flere mennesker ned på stranden og til sidst var der “en pæn flok her“.

Ved middagstid bestilte vi mad hos ham der lejede drømmesengene ud. Han havde et fint menu kort og det så rigtig lækkert ud. Maden var oppe fra det hotel som lå lige op til stranden.

 

 

Da maden blev leveret - kom den i fine flamingo bakker og det så rigtig lækkert ud.

Vi blev på stranden til ved 15-tiden hvorefter vi gik tilbage til vores hotel. Vi ville tage ind til Pattaya i aften og vi ville tage derind mens det endnu var lyst. 

Ved 17-tiden gik vi så ned på gaden og fandt en taxa. Han skulle have 200 bath (40 kroner) for at køre os ind til byen. Vi plejede ellers at gå op til den “store vej“ og derfra tage en “grisebil“ ind til byen som kun kostede 20 bath (4 kroner), men skulle vi gøre dette ville vi ikke komme ind til byen før det var blevet mørkt. Allerede ved 18-tiden var det jo mørkt her i Thailand. 

Vi bad taxa manden sætte os af ved Central Festival. Vi gik så hurtigt igennem Central Festival og kom ud på den anden side af gaden. 

Gaden her går parallelt med stranden - altså har man stranden på den ene side og butikkerne på den anden side . 

Vi gik ned ad gaden og “pløjede“ flere butikker igennem   .

 

 

I en af butikkerne fandt Lene rugbrød . Det var et bageri som solgte rugbrødsskiver i små pakker. Lene købte en lille pakke med 3 skiver i, som hun så ville gemme til morgenmaden - dagen efter.

På et tidspunkt begyndte det at dryppe og alle troede at det ville blive regnvejr. Boderne på gaderne pakkede plastic omkring deres varer og lukkede ned, men der kom ingen regn - udover de få dråber som var kommet.

Vi besluttede at gå til “Walking Street“ og finde et sted at spise der. Walking Street er den “hårde gade“ i Pattaya. Om dagen er det en ganske almindelig gade - men om aftenen ændres den totalt til en gade med et utal af neonskilte i alle regnbuens farver. Der er høj larm af musik og der er utallige “let påklædte damer “eller“ næsten ikke påklædte damer“ . 

 

 

Vi fandt en restaurant som må helt ud til vandet og satte os her. Alle de restauranter som ligger på højre side af Walking Street, har servering helt ud til vandet. Det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde her og spise. Ude på vandet ligger der mange restaurant både som har rigtig flotte neonlys på siden af båden. Disse både sejle ind engang i mellem og henter gæster, som derefter bliver sejlet ud på vandet hvor de så spiser mad på båden - som er omdannet til “en sejlende restaurant“.

Nåh, men vi fik rigtig lækker mad serveret og nød dette.

Efter maden gik vi tilbage igennem Walking Street og tog med en grisebil over til Jomtien - hvor vi gik ned til drinksmanden og fik en godnatdrink.

Vi kom i snak med drinksmanden og fik lidt at vide om ham og hans familie. Hans far og mor var der også denne aften og de sad og spiste lidt mad lige ved siden af os. Vi hilste på dem og de så meget rare ud. Du kunne godt se ud til at have haft et hårdt liv - men sådan er det med mange mennesker her i Thailand.

Drinksmanden fortalte os om hans forretning. Der var ikke mange gæster hos ham denne aften - faktisk var vi de eneste - lige på dette tidspunkt.

Han fortalte at han nogen dage i lavsæsonen kunne risikere kun at sælge for 500 bath (100 kroner) .... men at dette var vilkårene her i lavsæsonen. Men når det så var højsæson, kunne omsætningen ligge på 35.000 bath (7000 d.kr.), så alt i alt havde han en god forretning og han klagede ikke. Han betalte 1000 bath (200 d.kr.) i døgnet for pladsen hvor hans butik lå og med hensyn til “skat“ - så var det sådan lidt med at man betalte det “man syntes var rimeligt“ ...... et system man måske skulle indføre i Danmark  .... ah, spøg til side .

Søsteren til drinksmanden som havde en lille butik overfor - solgte nogle dage kun for 100 bath (20 kroner) og hun betalte 300 bath (60 d.kr.) i døgnet for leje af den plads som hun lå på. Men høj sæsonen var selvfølgelig helt anderledes og totalt set - havde hun en “ok“ forretning.

 

 

Hun lignede heller ikke lige  - efter min mening -  den typiske foretningskvinde ..... Hun var smuk og mega tiltalende - men nok ikke hård nok som forretningsdrivende. Hun “vimsede“ lidt omkring her og kiggede på sin smartphone og serverede også lidt indimellem for broderen (drinksmanden).

En storesøster til dem kom også nogen gange og serverede i baren og ellers hjalp til. Hun arbejdede inde i Pattaya i en butik, men når hun så havde fri, kom hun ud på markedet her og hjalp i baren. Hvis der var mange mennesker i baren en aften - fik hun 300 bath (60 kroner) for sit arbejde. Var der derimod ikke mange gæster - blev hun enten sendt hjem eller blev og fik ingen løn . Det kunne fungere her i landet .... meeeen nok ikke i Danmark     .

Så havde de en storebror - den ældste i flokken af 6 børn. Han drev 3 restauranter i området og var ham i familien der tjente flest penge.

En af hans restauranter var den der hedder “Khun Wutt“, som lå tæt på markedet og som vi har spist på flere gange hernede.

Og her ved siden af os - sad så deres forældre og spiste lidt mad fra en af boderne på markedet .

De så ud til at være stolte af deres familie og de kunne de også være sagtens tillade sig at være   .

Ved 21:30-tiden tog vi en taxa tilbage til vores hotel i Pratamnak.

 

Dagen sluttede her !!

 

 

Der er kommet mange japanere til hotellet i går og til morgenmaden er der sat extra borde op.

Jeg var tidligt nede og fik min faste plads ved akvariet ..... tjeneren kom straks med kaffe til mig.

Nu var der lige en halvanden times tid inden Lene kom ned til bordet og denne tid ville jeg lige bruge på at redigere lidt billeder fra igår, samt skrive lidt tekst til hjemmesiden. Det kan være svært at huske alle oplevelser, hvis ikke man får dem skrevet ned. Så det ville jeg lige gøre.

Lene kom til morgenmad klokken lidt over otte og vi snakkede lidt om programmet for dagen.

Vi blev enige om at tage på stranden igen i dag og det skulle også være den strand som lå ved vores hotel. Vi var egentlig kommet til at synes godt om denne strand, den var ren og pæn og der var solvogne som kunne lejes. 

Så kort tid efter morgenmaden gik vi til denne strand. Vi tog igen i dag håndklæder med fra hotellet. Dem kunne vi få udleveret ved udgangen af hotellet. De første par dage skulle vi skrive os i en bog som de havde liggende på bordet ved håndklæderne  og vi skulle skrive værelses nummer i bogen, men det skulle vi ikke længere. Der stod en ung mand og udleverede håndklæderne til os og dette foregik med et smil og ordene: “have a good day“.

 

 

Vi blev ved stranden hele dagen og spiste i dag også frokost på stranden. Der var egentlig en hel del folk på stranden i dag - så det var hyggeligt. 

Jeg gik en lang tur midt på dagen. Jeg var helt ude ved “svinget" i begge ender af stranden og fandt på denne måde ud af at der hvor vi lå - var det bedste sted på stranden.

Ved halv fire tiden gik vi tilbage til vores hotel. Man blev altid temmelig “gennem varmet“ af at ligge på stranden og så var det jo dejligt lige at kommet op på værelse og blive afkølet. Man kunne lige ligge en times tid på sengen og læse lidt nyheder på sin I-pad. 

 

 

Ved 18-tiden gik vi fra hotellet - vi ville i dag gå over i Pattaya Park og spise aftensmad oppe i tårnet. Vi betalte 600 bath pr. person og tog elevatoren op på etage nummer 52 hvor restauranten lå. I prisen på de 600 bath (120 kroner) var drikkevarer med såsom juice - vand - kaffe og the. Vi har tidligere - på en af vore andre ture her til Jomtien - været oppe i tårnet og spise. Men denne gang synes jeg godt nok at vi blev lidt skuffet. Udvalget i buffet’en var ikke stort og heller ikke ret meget plads ved bordet. Der var en del mennesker deroppe - så køen ved buffet’en var rimelig lang. Så en anden gang tror jeg nok at vi vil vælge at spise et andet sted. For 600 bath er der rigtig mange muligheder i området, jeg tror faktisk aldrig at vi har betalt så meget for at spise andre steder. Ok - du sidder i en restaurant på 52. etage og restauranten drejer rundt, således at du i løbet en time kommer hele vejen rundt. Men det er mørkt - så det er begrænset hvad du kan se, udover selvfølgelig byen med dens mange lys. 

Vi forlod restauranten ved 20:30 tiden og gik ud forsat finde en taxa. Der holdt en bil tæt på tårnet og der sad en ældre dame på en stol ved siden af bilen. Vi blev hurtigt enig om prisen på turen og vi kørte ind til nightmarkedet i Jomtien. 

 

 

Vi gik straks ned til “vores drinks sted“ og satte os. Der var en del kunder i baren denne aften, men vi blev hurtigt spottet og budt velkommen. Vi bestilte den første drink og sad og hyggede os med at iagttage de mange typer mennesker der gik forbi. Der var tykke og tynde, høje og lave, unge og gamle - ja alle typer mennesker kom på disse markeder. Og så var der selvfølgelig de “ældre mænd“ der kom gående med en helt ung smuk thai pige. Man havde efterhånden vænnet sig til at se “disse par“, for dem er der mange af i Thailand. Det kunne godt sætte nogle tanker igang og det gør det da også indimellem , men lad os nu “tro det bedste“ og det er heller ikke sikkert at disse tanker ville være egnet til at blive skrevet her . 

 

 

Ved 21-tiden kom storesøsteren til drinksmanden til stedet. Hun kom ræsende fra sit andet arbejde. Hun arbejdede til dagligt inde i “Reebok“ i Central Festival, og der stod da også “Reebok“ på hendes tøj og sko. Og når det var fra Central Festival, var det den ægte vare. Vi spurgte for sjov om vi kunne købe hendes sko - det kunne vi godt ... de kostede 4200 bath (820 kroner) , men som skrevet - det var kun for sjov og der kom ingen handel igang.

Drinksmanden kom over til os og fortalte at han lukkede baren i 4 dage. Hen havde jo bygget baren om i foråret - men den “virkede ikke som forventet“ . Kunderne var udeblevet, da de syntes at en del af hyggen - i forhold til den gamle bar - var blevet væk. Det syntes vi også. Så nu ville han bygge den om igen - og det ville tage 4 dage. 

Det blev altså så sidste aften vi kunne være der så, da vi jo om 4 dage er rejst hjem til Danmark. Vi tog så en extra drink og blev hængende til ved 23-tiden. Der blev uddelt “krammere“ da vi forlod stedet og vi lovede at komme igen en anden gang. Vi udvekslede facebook adresser, således at vi havde mulighed for at holde kontakten med de de tre søskende.

Vi tog en taxa tilbage til vores hotel - det var blevet sent nu  .

 

 

Nu starter en ny uge og det er også den uge hvor vi rejser hjem igen - men der er nogle dage endnu - så lad os nyde dem.

Jeg har fundet mit “stambord“ i restauranten ved akvariet og sidder og nyder en kop kaffe. Vejret udenfor er fint - solen er kommet frem og det er allerede meget varmt. Lene og jeg var blevet enige om i går, at de sidste dage ville vi slappe af. Ikke fordi at vi ikke havde gjort dette de første dage af ferien, men vi havde jo været rundt og se noget og det skal også når man er på ferie. Men nu ville vi altså tage stranden de sidste dage.

Vi gik til stranden efter morgenmaden og vi valgte igen i dag stranden ved hotellet. 

Bølgerne har rimelig voldsomme i dag, men vandet var varmt nok. Vi fik de samme 2 pladser som de forrige dage. Jeg gik straks i vandet for lige at blive kølet lidt ned. 

Jeg var i vandet flere gange , men det var lidt svært at få fodfæste i dag - bølgerne kunne godt skubbe lidt - selv for en "sværvægter som mig".

Flere at de speedbåde der kom forbi ude på vandet vippede en del og vi var glade for at vi ikke var ombord i en af disse både. Vi har dårlig erfaring med at sejle i lavsæsonen. Bølgerne ude på havet kan være voldsom høje - så sejlads i speedbåd skal man gøre i højsæsonen. Der er det så til gengæld også fantastisk med en bådtur.

Ved 13-tiden gik vi op på en lille restaurant i en sidegade til hotellet, hvor vi spiste frokost. 

 

 

Efter frokosten gik vi til hotellets pool som lå på taget af hotellet. Der var faktisk dejligt heroppe. Der var meget varmt og vandet i poolen var også varmt og så var det jo fri for bølger   . 

En af de regler der var skrevet på skiltet ved poolen - var faktisk rigtig god, og jeg gengiver den lige her: “det er ikke lovligt at lægge håndklæder ud og reservere pladser ved poolen. Sker dette vil de blive fjernet af personalet. Pladserne ved poolen er efter først til mølle princippet“. 

Man ser ved mange hoteller at folk lægger håndklæder ud på solvogne, hvorefter de først kommer til poolen om eftermiddagen .....

Vi lå ved poolen til ved 16-tiden, hvor vi gik på værelset .

Ved 18:30 tiden forlod vi gå hotellet og gik op af gaden. Vi havde ikke nogen fast ide om hvor vi ville hen, men på et tidspunkt skulle vi vel spise et eller andet sted. Oppe ved gaden som gik over til Pattaya Park var det et nightmarked som fyldte en rimelig stor plads og som var åbent hver aften fra 18 til 01. 

Vi gik stille og roligt igennem markedet og kiggede på deres varer. Markedet her var ikke anderledes end alle de andre markeder hernede i Thailand. Der var sko, t-shirts, kufferter, tasker og meget mere. Altsammen noget som vi ikke manglede noget af eller havde nogen ide om at købe, men meget hyggeligt at gå og kigge på. Markedet havde 2 hele gader med madvarer og der var mange opstillede borde med stole, hvor folk kunne sætte sig med deres indkøbte mad. Det var tydeligt at rigtig mange benyttede sig at denne mulighed og maden var også billig her. Der var ikke lige noget der fristede os eller også var det fordi vi ikke lige vidste hvad vi ville, for maden så lækker ud.

Vi gik videre og kom over til gaden som gik oppe fra den store vej og ned til Pattaya Park. Også i denne gade var der mange boder, men her var det hele pludselig meget anderledes. Alle skilte og facader var med russisk tekst. Russerne betyder åbenbart meget for dem hernede. Ok - der var da også en enkelt gade med værtshuse og en enkelt restaurant med danske navne, men de russiske tekster og facader var der flest af . Jeg synes ikke at russerne var så dominerende hernede, som de var for nogle år siden. Dengang “fyldte de for meget“ og troede at de ejede hele Thailand. Nu er de her bare - ligesom alle vi andre og de opførte sig da også som “normale mennesker“. 

Nåh , men nu gik vi altså i en gade hvor det hele var på russisk. Gik gik stille og roligt igennem gaden. Der sad en del russere de forskellige steder ved restauranter osv. Vi blev da også antastet af de forskellige sælgere , men gik bare videre og havnede til sidst oppe ved hovedgaden. Vi gik mod højre ned mod Jomtien, sulten begyndte at nærme sig og vi var nu mere fokuseret på at finde et spisested. Vi kiggede på hinanden ligesom om at vi tænke: hvad gør vi ?

Men vi gik videre og på et tidspunkt siger Lene : skal vi ikke tage ned på den danske restaurant ? 

Jeg svarede hende at det kunne vi da godt - men der var et stykke vej at gå endnu.

Men vi blev enige om at nu havde vi gået så langt - så lad os bare fortsætte. Efter at have gået 6 kilometer kom vi til gaden med den danske restaurant eller “Danmark Hotel“ som den hed. Stedet lå helt nede for enden af gaden og for at komme derned, skulle man forbi alle de danske værtshuse. Ved disse værtshuse, som havde navne som: Bryghuset , Hønsehuset osv. - sad der altid en del danskere og drak øl. De sad altid sammen med nogle thailandske piger, som ikke så ud til at have “det helt store tøj budget“    ... De var altid let påklædte og “stadset helt op“ og klar til “hvad som helst“ - tror jeg .

Lene og jeg havde tit snakket om muligheden for at leve et liv i Thailand og om man kunne trives med at være her i landet i længere tid. Men når man så disse ældre mænd sidde sammen med disse helt unge piger, tænker man om det var sådan en tilværelse de havde drømt om ? Ingen tvivl om at thai-pigerne udnytter situationen og får en lidt anderledes tilværelse, end den de ville have haft hvis de skulle klare sig selv. Og af og til tænker man da også om de “gamle mænd“ kun er ude på at .......  .... nåh, lad os stoppe tankegangen her og komme videre   .

Vi kom kom ned til den danske restaurant og satte os ved et bord udenfor. Tjeneren kom straks med menu-kortet . Det lå ligesom “i luften“ at i aften skulle vi have dansk mad. 

 

 

Jeg bestilte en wienersnitzel  med hele svineriet og Lene bestilte en dansk bøf . 

Det var lidt underligt at sidde her “på den anden side af jorden“ og spise dansk mad, og hèr skal det lige siges at det smagte fuldstændig som det ville have gjort hjemme i lille Danmark.

Efter aftensmaden sad vi lige og hyggede os lidt ... i gaden her lå der også et helt stort hotel og til dette hotel kom der mange busser. De havde nok været på tur med gæsterne på hotellet. Mange gæster på hotellerne her i Thailand, bruger kun hotellet til at sove på og så spise morgenmad. Resten af dagen er de så på tur. Og det var tydeligvis også det der var tilfældet her. 5-6 busser kom ned igennem den smalle gade her, mens vi sad her.

Efterhånden var klokken blevet omkring 21 og hvad skulle vi mere foretage os ?

 

 

Vi blev enige om at tage en Irish coffee her på restauranten og efter dette, så tage en taxa tilbage til hotellet. 

Ved 22-tiden gik vi så op til “Strandvejen“ og fandt en taxa. Vi gik altid med den lille efterhånden “fedtede lap papir“ med hotellets navn på.  Men det var ikke længere noget problem for taxa chaufførerne hernede at finde vores hotel. Det havde vi ellers haft “meget sjov“ ud af i starten af vores ferie. Vi fandt ud af at hvis man sagde “Pratamnak“ inden man gav sedlen til chaufføren - så gik det hele meget bedre. Og prisen lå fast på 200 bath (40 kroner) - så det var blevet ren rutine nu for os .

Vi var tilbage ved hotellet ca 22:30 og det egentlig også helt rart at komme ind på værelset med aircondition og bare slappe af med en kop kaffe .

 

 

I dag vågnede jeg squ klokken 04:15 og tænkte: ah , det var godt squ nok tidligt . Men jeg rejse mig og fik lige “lidt vand i hovedet“ og børstet tænder. Så gik jeg ned i receptionen og satte mig med min I-pad. Det var efterhånden de samme personer man mødte dernede hver morgen og alle smilede og sagde: “good morning“.

Klokken 06:30 åbnede restauranten for morgenmad og jeg gik ind og satte mig ved mit “stambord“ ved det store akvarie. Først på ferien kom der så altid en tjener og spurgte om jeg ville have kaffe eller the. Men nu kom tjeneren bare med en kop kaffe til mig og stilede en lille kande med mere kaffe i på bordet.

Men nu sad jeg så her tirsdag morgen og nød min kaffe. Der var kommet nogle kinesere til restauranten også, og de kunne sagtens snakke sammen, selv om de sad i hver sin ende af restauranten, det var jo bare et spørgsmål om at råbe højt nok .

Og hvad skulle vi så i dag ? 

Hvis bølgerne nede ved stranden var lige så voldsomme som de var igår, ville vi gå til poolen ved hotellet. Men dette ville vi lige afgøre senere.

Lene kom ned til morgenmaden ved 8-tiden som hun plejede at gøre.

Efter morgenmaden gik vi lige op til poolen - hvor vi kunne kigge ud over stranden. Bølgerne så høje ud igen i dag - så vi valgte at blive ved poolen i dag. Det var nu også dejligt heroppe. Vi kunne samtidig nyde udsigten ud over stranden og de skibe der sejlede forbi.  Det luftede behageligt heroppe og det gjorde jo at man ikke blev helt “stegt af solen“.

 

 

Vi fik lidt medlidenhed med ham den stakkels tjener der stod i poolbaren. Klokken 11 havde han endnu ikke solgt noget - så vi købte en øl og en cola af ham. Så havde han da solgt for 290 bath (58 kroner). Det kan være svært for os danskere at forstå hvordan sådan noget kan hænge sammen  - men det er jo en helt anden historie som vi nok ikke lige her skal fordybe os i . 

Ved 13-tiden gik vi fra poolen og ville finde et sted hvor vi kunne spise lidt frokost. Vi gik op af gaden mod den store vej. Vi ville finde et nyt sted i dag . Vi gik ind på et pizzaria lige over for hende pigen med den lille restaurant, hvor havde spist et par gange.

 

 

Jeg fik en burger med pomesfrites og Lene fik en suppe og så var der lige drikkevarerne ... en øl og en cola. Vi kom af med 590 bath (118 kroner)  .... selv om det var billigt - var det mere end dobbelt så dyrt end som da vi spiste på den anden side af vejen. 

Efter frokosten gik vi tilbage til poolen hvor vi var til ved 16-tiden.

Ved aftenstid tog vi en taxa ind til Jomtien. Vi ville spise aftensmad på restauranten “Khun Wutt“ - de lavede gode pizza’ er her og jeg havde lyst til en pizza i dag. De havde selvfølgelig også alt andet mad. 

Vi kom til restauranten og satte os ved et bord. Vi var de eneste i restauranten på dette tidspunkt - men der kom hurtigt flere.

 

 

Jeg bestilte en pizza med navnet “Hot Spice Chicken Pizza“     . Lige da jeg sagde ordet “ spicy “ til tjeneren - og da han skrev ned hvad vi skulle have - tænkte jeg godt nok , “ mon det blev for vildt det her “ . Lene bestilte en suppe af en slags med grøntsager i .

Vi fik maden serveret kort tid efter . Og for sat....n hvor var min pizza stærk          . Den brændte vildt i munden - jeg havde også fået serveret en stor øl og den skyllede jeg ned på kort og bestilte ‘en mere. Det var da helt vildt så stærk den var - men “ned“ skulle den og jeg spiste da også det hele. Lene rystede på hovedet og kunne ikke forstå at jeg bestilte så stærk mad. Det var heller ikke meningen, men nu lærte jeg at man bare ikke skal nævne ordet “spicy“ når man bestiller mad i Thailand     - for så får du “virkelig stærk mad“.

Efter aftensmaden gik vi en tur på nightmarkedet som lå lige ved siden af restauranten. Vi kom forbi stedet hvor “vores drinksmand“ havde haft sin bar.

 

 

På stedet var de nu igang med at opbygge den nye bar og det så virkelig spændende ud. Men den ville ikke blive færdig mens vi var her i Thailand - denne gang. Vi snakkede lige kort med søsteren til drinksmanden - som jo havde butik lige over for.

Efter turen op markedet gik vi hen til en bar som lå mellem restauranten vi havde spist på og nightmarkedet. Baren hed “Blue Sky“ og vi satte os her for at bestille en drink. 

Vi fik vores drink serveret og vi sad udenfor. Pludselig kommer den unge tjener hen til os og siger at vi skal sætte os indenfor fordi det ville begynde at regne inden 2 minutter . 

Vi gik ind og satte os og der var ikke gået ‘et minut for regnen stod ned i stænger. Det var helt vildt - alle boderne lukkede ned og satte presendinger op. 

Det regnede en en times tid og derefter gik vi ud på gaden og tog en taxa tilbage til hotellet.Det regnede stadig lidt og taxachaufføren bad os om at komme ind og sidde ved siden af ham - da vi ellers ville blive våde hvis vi satte os på ladet af grisebilen.

Vi sludrede lidt med taxamanden på vej til hotellet - han troede at vi var rige når vi kom fra Danmark     . Han fortalte at der var omkring 1500 taxa’er i Jomtien/Pattaya området. Hans dagsløn kunne mange gange kun ligge på 1000 bath (200 kroner) og især i lavsæsonen kunne det være svært at tjene penge. Da vi ankom til vores hotel - forlangte han 300 bath for turen. Vi havde aldrig givet mere end 200 bath for den samme tur - de andre dage. Nåh - men pyt, vi gav han de 300 bath og han var glad     - og vi var vel “ligeglad“     .

Lene købte lige et par colaer og en kage til kaffen i den nærliggende Tesco butik.

Vi gik herefter til værelset - min mave rumlede stadig lidt efter den stærke pizza og jeg ville egentlig bare i seng    .   

 

 

 

Jeg var tidlig nede ved morgenmaden, som jeg plejede og fik da også i dag mit stambord ved akvariet.

Den unge tjener - som jeg efterhånden var kommet til at kende rigtig godt  - kom med kaffe til mig og vi fik lige en lille sludder . Hans navn var “Tak“ og det morede vi os lidt over. Han havde selvfølgelig mange gange tidligere fået at vide hvad dette ord betød i Danmark.

Jeg fik lige lavet det sidste opdateringer på facebook med billeder fra dagen i går. 

Vi havde en del personer hjemme i Danmark der fulgte os på turen her via den gruppe vi havde lavet på facebook.

Lene kom ned til morgenmaden klokken 8 - som hun plejede.

Vi skulle rejse hjem denne dag. Vi skulle forlade hotellet klokken 21:30og skulle flyve fra Bangkok klokken 01:20 natten til torsdag. Efter en mellemlanding i København, ville vi så lande i Aalborg torsdag lige over middag.

Jeg lavede en fejl da jeg bestilte hotellet på internettet. Jeg skrev at vi skulle rejse hjem den 20. september. Det skulle vi også, men vi skulle altså forlade hotellet allerede den 19. september om aftenen. Men nu havde vi altså hotellet 1 dag længere. Og det er vi squ egentlig meget glade for. I stedet for at “blive smidt ud af værelset“ klokken 12:00  .... så havde vi altså nu værelset til rådighed og kunne forlade dette når vores taxa hentede os klokken 21:30 ..... og vi havde jo kun givet 350 kroner pr. døgn for hotellet.

Der var mulighed for at booke extra tid på værelset - ud fra hvad vi har kunnet læse os frem til. Dette kostede 50 % af dagsprisen. Og den er noget højere end det vi opnåede på internettet.

Så hurra for den fejl jeg lavede .

Efter morgenmaden blev der lige pakket lidt, således at vi var nogenlunde klar til afrejse senere på dagen. 

Jeg var lige oppe ved poolen for at tjekke bølgerne ved stranden. Når jeg kiggede ud over stranden, så vandet fint ud i dag.

Vi besluttede så at gå til stranden i dag. 

 

 

Uden for hotellet holdt der 3 brandbiler - men vi var blevet orienteret om at hotellet skulle have brandøvelse i dag mellem klokken 14 og 16, så vi tog det ganske roligt. 

Da vi kom ned på stranden var der ingen solvogne og parasoller og pludselig kom vi i tanke om, at det var onsdag i dag - altså den dag hvor regeringen i Thailand havde bestemt at der ikke måtte være solvogne og parasoller på stranden. Stranden havde altså hviledag i dag.

Vi gik så tilbage til hotellet og gik til poolen. Der var også andre mennesker deroppe i dag, nu de ikke kunne være ved stranden . 

Vi lå ved poolen til ved 13-tiden hvor vi gik op af gaden og fandt et lille spisested hvor vi ikke havde været før. Vi spiste frokost her .... Lene fik en suppe og en cola og jeg fik en vietnamesisk pandekage og en stor Chang øl. Vi kom af med 220 bath (44 kroner).

Efter frokosten gik vi tilbage til hotellet hvor vi gik på værelset for at pakke de sidste ting i kufferterne. Vi blev på værelset resten af eftermiddagen og sov lidt - kiggede lidt nyheder og ellers “nød kulden“ på værelset. Nu skulle vi jo til at forberede os på at komme hjem til Danmark.

Midt på eftermiddagen lød der hylende sirener udenfor hotellet og vi kunne følge det hele fra vores balkon . Hotellet havde brandøvelse , men vi var blevet advaret i et brev der lå på værelset efter rengøringen. Så vi tog det helt roligt og lod brandbiler - ambulancer og politi “hyle alt det de havde lyst til “  .

Klokken 18 gik vi op til det marked der lå på gaden over til Pattaya Park. Vi fandt et lille spisested her og satte os ved et bord. Markedet henvendte sig meget til russere, da alle tekster og skilte også var oversat til russisk. Nåh men vi fik da udleveret et menu kort og bestilte noget mad. På kort tid blev restauranten fyldt op og det var alle russere. Mange af dem bestilte en flaske whiskey sammen med deres mad . Vi holdt os dog kun til vores cola og øl som vi plejede. Vi havde knap nok spist vores mad, før den unge tjener kom og spurgte om vi ønskede at betale. “Ønskede“ tænkte jeg - det så nærmest ud til hun gerne ville have os videre - så at hun kunne få nogle russere til det bord vi sad ved. Vi betalte og gik - hun sagde dog pænt farvel da vi gik .

 

 

Vi gik tilbage til hotellet og tjekkede ud. Vi satte os i cafeen på hotellet og jeg bestilte en kop kaffe. Da jeg lige havde fået kaffen serveret - skrev vores taxachauffør til mig at han holdt udenfor hotellet. Vi gik ud til ham - men han sad i bagagerummet af bilen og spiste den aftensmad han lige havde købt ved et gadekøkken på den modsatte side af vejen. Vi lod ham spise færdig og et kvarter efter var vi på vej mod Bangkok.

 

 

Vi ankom til lufthavnen i Bangkok klokken lidt i 22 og gik ind med vores kufferter. Der var ikke mange i lufthavnen og jeg tror at vi satte ny rekord. Fra at vi stod ved billetlugen - til at vi var igennem bagagetjek - paskontrol og det hele, gik der kun ca et kvarter.

Vi var nu kommet ind i udenrigsafdelingen og vi fandt vores fly på tavlen. Gate D6 skulle vi til og vi fandt lige ud af hvor den var inden vi gik ind ind i “Coffee World“ og fik en kop kaffe og en sandwich. Klokken 00:00 gik vi til gaten.

 

 

I gaten sad vi lidt inden vi blev kaldt ud til flyet. Man sidder “sådan og lytter lidt“ - er der andre danskere og er der mon nogen man kender. En mand og en dame sad lige overfor - de snakkede lidt indbyrdes og jeg kunne høre at de var danskere. I løbet af deres snak kunne jeg forstå at de havde været i “Ao Nang - Krabi“ og nu var det svært ikke at blande sig i samtalen , for “Ao Nang“ er vores favorit sted og vi havde jo været der mange gange .

Jeg spurgte dem om det var deres første tur til Thailand og det var det. Så kom samtalen i gang og vi fik udvekslet lidt nyttige tip - både den ene og den anden vej og jeg gav dem da også link til denne hjemmeside - som du lige nu sidder og læser   . Vi vil også selv gerne høre fra andre om hvordan de var fundet deres rejse - hvordan de har booket den og ikke mindst hvad de har givet for turen. Og det fik vi da også at vide af de 2 personer og måske vi kan bruge disse oplysninger næste gang vi skal rejse - som jo allerede er i februar 2019.

Nåh - men vi bliver kaldt ud i flyet og flyet letter rettidigt klokken 01:20.

Vi kom til at sidde på plads 61B og 61C .... og det var ok. Personalet kommer hurtigt rundt med mad og drikkevarer. Og man får endnu engang spørgsmålet : chicken or pork ?.

 

 

Dette har vi hørt adskillige gange inden for de sidste 16 dage. 90 % af den mad de serverer i Thailand indeholder en af disse dele. Vi valgte begge “chicken“.

Vi får spist vores mad og der kommer kaffe rundt , som vi også hurtigt får drukket. Så bliver lyset slukket i flyet og så skal der soves  - hvis man kan. Og det er jeg ikke god til. Lene sov straks - men jeg vendte og drejede mig i stolen og kunne ikke finde ro. Men jeg får da sovet lidt og vågnede igen efter et par timer. Jeg får så ikke sovet mere på flyveturen. Hele tiden kiggede man op uret på skærmen i sædet foran. Hvor lang tid var der til vi landede i København. Men der er ikke gået mere end 2 minutter siden jeg sidst så på uret.

Morgenmaden kommer rundt et par timer inden landing og når først den er kommet rundt - kan man ligesom se til ende af turen i flyet. 

Med 23 ture til Thailand - som vi nu havde haft,  så havde vi jo prøvet dette før  - og det gik nok også denne gang. Flyet var meget roligt på turen. Turen hjem fra Thailand tog 1 time mere end turen derned og hvorfor gjorde den så dette ? 

Det gjorde den fordi de flyver med lavere hastighed på hjemturen for at spare brændstof .... det er jo ikke bare en lille tank med 40 liter i som på en bil - men en mega maskine - Boeing 787 - og den æder da “ oget havre“ på sådan en tur.

Jeg sad i mørket i flyet på min plads med min I-pad og skrev den tekst, som du læser her lige nu. En fra personalet “prikkede mig på skulderen“ og rækker mig et glas juice . Ah - det var dejligt - tak for det. 

Jeg kigger igen på skærmen .... der er 5 timer og 9 minutter til landing . 

Vi skal efter landing i København - videre med SAS til Aalborg. Ventetiden i København var 1 time og 35 minutter , men det var fint nok - så blev vi ikke stressede over dette. Vores kufferter “fandt selv vej“ til næste fly og dem så i først når vi var landet i Aalborg. 

Vores bil var ankommet til Aalborg. Vores datter kørte os i lufthavnen da vi skulle afsted og tog bilen tilbage igen og stillede den i vores carport derhjemme - for at det skulle se ud som om at der var nogen hjemme i huset. Men nu havde hun så kørt bilen ud i lufthavnen og stillet den på plads "P1 Q" derude. Vi havde en extra nøgle med til bilen og vi tog så bare den når vi landede i Aalborg. Bilen kom derud aftenen før vi skulle lande. Datteren har frisørsalon i Brønderslev og den skal jo passes - derfor kunne hun ikke bare hente os. Men med hjælp fra hendes kæreste, havde de så nu fået vores bil kørt til lufthavnen. 

Vi kom hjem til “en situation“ hvor at vi havde solgt vores hus og skulle finde et nyt sted at bo. Huset blev solgt 5 dage før vi skulle rejse til Thailand, så der var ikke så meget tid til at finde en løsning på dette tidspunkt. Vi var skrevet op til en lejlighed i et nyt byggeri der skulle igang på Banegårdspladsen i Brønderslev. Dette byggeri skulle startes den 2. oktober 2018 og det ville så vare 1 år inden vi kunne flytte ind der. Så vi måtte finde en anden løsning i mellemtiden. Datteren foreslog os godt nok at vi bare kunne blive i Thailand et år indtil byggeriet var færdigt - men det var jo kun mig der var på efterløn - Lene var stadig på jobmarkedet.  Men ellers kunne det sagtens have ladet sig gøre. Aftenen i forvejen da vi gik en tur ved vores hotel i Thailand - kom vi forbi et sted hvor de udlejede en 2-værelses lejlighed til 1600 kroner pr. måned og varmeudgifterne er jo ikke så høje i Thailand     . Men skulle vi gøre dette - skulle vi nok lige have forberedt os lidt bedre . 

Jeg kiggede nu på skærmen igen - der var nu 4 timer og 48 minutter til landing .

Jeg rejste mig og gik en tur rundt i flyet - det skulle også være godt for blodomløbet i benene. Jeg kom lige forbi køkkenet i flyet og kiggede selvfølgelig lige derud. Der stod sandwich og små chokoladevarer til fri afbenyttelse - men jeg tog ikke noget, nu skulle vi jo snart tilbage til hverdagen igen og jeg frygtede da også lidt hvad vægten "ville sige" når jeg var kommet hjem .

Jeg var tilbage på min plads i flyet og morgenmaden blev serveret 2 timer før landing i København. Før i tiden var der 2 valgmuligheder på morgenmaden - men 99 % valgte altid den med omelèt - så det havde Thai Air selvfølgelig lært noget af - så nu var der kun omelèt som mulighed, sammen med brød, yoghurt  og frugt. Kaffen kom lige bagefter .

Det var faktisk dejligt med lidt mad og især kaffe  ...... nu var der 1 time og 22 minutter til landing   . 

Klokken 07:39 landede vi i København og vi ilede videre til vores næste fly som skelle bringe os til Aalborg .

Klokken 10.45 - landede vi i Aalborg og vi fik vores kufferter udleveret .

En perfekt til til Thailand - sluttede her og vi kunne se frem til den næste som var i februar 2019 .

 

 

Hvis ikke du allerede har set billederne fra ferien - ligger de øverst på denne side ,

Tak fordi du kiggede med . 

 

 

 Siden sidst redigeret januar 2023