25y. Bangkok - Kanchanaburi & Ao Nang i Thailand august 2016

august 2016

deltagere

Med på turen var : Lene - Poul - Leif - Anette - Alexander - Frederik

Thailand august 2016.... Sted : Bangkok - Kanchanaburi og Ao Nang

Turen i august 2016 var på forhånd dømt til at være lidt anderledes end alle de forrige ture. Vi havde indlagt en tur med en Hus-båd . På denne båd skulle vi opholde os i 4 dage .

Vi startede turen med ophold i Bangkok på Hotel " Ibis Riverside " ..... vi havde de første 3 dage af ferien på dette hotel . Derefter kørte vi i bil til Kanchanaburi i Nordthailand . På turen opad besøgte vi broen over floden Kwai og vi besøgte stedet hvor jernbanen havde snoet sig igennem bjergene for senere at gå over River Kwai . Det var en " stærk " oplevelse - idet 90.000 arbejdere mistede livet mens de byggede denne jernbane. Efter besøget her fortsatte vi til vores husbåd som lå på søen Khao Laem .... Mens vi var på båden besøgte vi Thailands længste træbro og vi var på tur i junglen .

Efter dagene på husbåden kørte vi sydpå og var den sidste uge på Hotel Princeville i Ao Nang ...... Her var vi bl.a. på speedbådstur i voldsomme bølger . Alt i alt blev det en rigtig god tur - selv om vejret gav et par regnbyger ind imellem - som det jo ofte gør i regntiden .

Der blev taget 915 billeder - disse er efter grovsortering blevet til 598 stk - som vi viser her på siden .

Herunder kan du læse lidt mere om de steder vi besøgte i Nordthailand inden turen gik videre til Ao Nang .

River kwai

Broen over floden Kwai er en oplevelse med stærke minder om krigens rædsler midt i flot natur.

Jeg var meget spændt på at se River Kwai, da jeg havde set filmen for lang tid siden. Broen over floden Kwai er historien om, hvordan Japanerne ville bygge en jernbane fra Burma til Thailand. Det var en opgave der krævede en stor arbejdesstyrke og det brugte man de allierede krigsfanger til. Mange af de allierede soldater, som blev sat til at bygge broen over floden Kwai døde i junglen, men de færreste ved at der døde mange flere Asiater end allierede. Der døde 38 personer pr. kilometer. Op til 150.000 asiater døde under bygning af jernbanen. Historien blev verdensberømt med filmen “Broen over floden Kwai”.

River Kwai ligger ved byen Kanchanaburi . Kanchanaburi er en turistby, men det er ikke kun vesterlændinge, der besøger byen. Der er også mange thailændere .

Navnet “Broen over floden Kwai” er egentligt lidt forkert for der var 2 broer. Alt dette kan man få mere at vide på det officielle museum, som ligger ved broen. Men vil man opleve den virkelige grusomme historie bag broerne, skal man besøge Jeath-museet. Det bliver drevet af munke, som bor i det lokale tempel. Her er det fangerne selv, der gennem deres egne billeder og tegninger fortæller den grusomme historie om broen.

Når man er i Kanchanaburi bør man også besøge de 2 krigskirkegårde. Efter sigende er der også begravet 2 danskere på kirkegården .

Helfire

På turen op til vores husbåd besøger vi Helfire pass momorial . Hellfire Pass er navnet på en jernbanegennemskæring på Dødens jernbane i Thailand , som af japanerne blev kaldt Konyu gennemskæringen. Arbejdet blev udført med lys fra fakler om natten af allierede krigsfanger, som gav passet dets navn.

Konyu gennemskæringen var en af de sektioner på linjen som var særligt vanskelig at bygge, og det fordi den var den største klippegennemskæring på jernbanen, samtidig med at den generelt lå meget afsides og at der var mangel på ordentligt værktøj til bygning. Det ville have været muligt at bygge en tunnel, men så kunne man kun grave ud i de to ender, mens udgravningen kunne foregå langs hele strækningen på en gang, om end det krævede en større indsats fra krigsfangernes side. De australske, britiske, hollandske og andre allierede krigsfanger blev sat til at arbejde i 18 timer i døgnet af japanerne for at gennemføre arbejdet. 69 fanger blev pryglet ihjel af de japanske og koranske vagter i løbet af de 6 uger det tog at bygge gennemskæringen, og ca. 700 døde af kolara, dysenteri, sult og udmattelse. Hovedparten af dødsfaldene skete imidlertid blandt arbejdere, som japanerne lokkede til at komme og hjælpe til med at bygge jernbanen med løfter om gode jobs. Disse arbejdere, fortrinsvis malajer ( kinesere , malajer og tamiler fra Malaysia ) led stort set lige så meget under japanerne som krigsfangerne. Japanerne holdt ikke tal på hvor mange arbejdere der døde.

Jernbanen blev aldrig bygget med langsigtet brug for øje, og den blev ofte bombet af Royal Air Force under Burma felttoget. Efter krigen blev en stor del af linjen nedlagt. Der er ingen planer om at genåbne den . Det var meget interesant at se stedet og det var rystende at høre fortællingen om hvordan det foregik .

Du kan se en film vi optog mens vi var på dette museum ved at klikke på linket her : Hellfire Pass

lake

Vi sejlede rundt på den uberørte og meget smukke sø Khao Laem. Den kaldes også 'De 1.000 øers sø' og er beliggende i det nordvestlige Thailand helt oppe ved den burmesiske grænse. Khao Laem er et billedskønt område med et væld af grønne øer strøet ud over søens blå overflade. Storslåede bjergformationer og tæt bevokset jungle danner rammen om den insisterende ro. - En stilhed, som du ikke mindst mærker, når solen går ned og alt bliver kulsort – på nær den funklende stjernehimmel, som netop derfor virker tættere på, end du måske nogensinde har oplevet det før. Hele tiden er du omgivet af storslået natur, som du får rig mulighed for at komme helt tæt på. Undervejs kommer du blandt andet til at vandre i tæt jungle.

Husbåden er bygget som en moderne udgave af de traditionelle thailandske husbåde, som lokalbefolkningen i dette område bor på. Vores Lake House Safari er derfor helt i tråd med den lokale tradition og kultur, og det var en særlig autentisk oplevelse. Husbåden skyder en sagte fart på 5-7 kilometer i timen, men det er os, der bestemmer rytmen om bord. Uanset om man foretrækker at sidde i en solbeskinnet lænestol med en kølig øl/sodavand og nyde det fantastiske natursceneri glide forbi, eller om man er er til lidt mere aktivitet, får man sine behov opfyldt på denne Lake House Safari. Man kan også tage en svømmetur, når man har lyst, eller gribe en fiskestang og fange aftensmaden, eller sejle om kap med husbåden i en kajak.
Der er naturligvis kun koldt vand i bruseren - da alt strøm på båden leveres af en generator . Man skal være indstillet på at dele med alle de andre der er på båden , om næsten alt. Dog er der 2 badeværelser - et til herrerne og et til damerne . Jeg - personligt - synes at bådturen var en oplevelse som man ikke bør snyde sig selv for . Vi er alt for godt forvænnet i Danmark - så tag denne tur med husbåden og lev livet på en lidt anderlides måde og det er jo kun 3 + ½ dag - så du skal nok overleve .

Vi optog nogle filmklip fra husbåden og satte disse sammen til en lille film , du kan se denne ved at klikke på dette link: Husbåd

junglen

Khao Laem National Park dækker den frugtbare skov omkring Khao Laem reservoir. I Khao Laem National Park er der naturlige seværdigheder så som vandfald, udsigtspunkter, huler - som går hånd i hånd med de kulturelle seværdigheder - Mon bridge, den længste træbro i Thailand og Bo Ong, en gammel burmesiske chedi m.m.

Khao Laem National Park er en af de fem nationalparker, der blev proklameret for at at ære 60-årsdagen for Hans Majestæt Kong Bhumipol Adulyadej den 5. december 1987.

Landskabet i parken er et stejlt kalksten bjerg som kører på nord-syd-akse. Det omfatter kildevandet " Kwai Noi floden " og andre vigtige floder. Området har tropisk klima præget af sydlige og Andaman Sea vinde og har tre forskellige årstider: regnskyl fra juni til oktober (kraftige regnskyl i juli og august), vinter fra NOV- JAN med laveste temperatur på 10 C og sommeren fra februar til maj med højeste temperatur på 38 C i april.

Parken består af blandet løvfældende træer, stedsegrønne og tør evergreen skov, med et dyreliv som bjørne, tigre, guar, elefanter, sambar hjorte, gøende hjorte, vildsvin og mange forskellige farverige fugle.

Området indeholder også Kra Teng Jeng Waterfall . Dette mellemstore vandfald har 23-niveauer, hvert niveau med sin egen unikke udsigt. Afstanden fra det første niveau til den højeste niveau er 2 km. Stien langs vandfaldet er velegnet til at opleve forskellige former for skove: banan skov, bambus skov, stedsegrøn skov og blandet løvskov. Vandfaldet ligger placeret 4 km fra parkens hovedkvarter og en " stifinder med på turen " er absolut tilrådeligt, da stien nogle steder ikke synlig. Turen tager 2 til 3 timer. Der er et udsigtspunkt punkt i toppen af vandfaldet, hvorfra du kan nyde et fugleperspektiv ud over Khao Laem dæmningen.

Det 5 m høje vandfald flyder året rundt og der er masser af vand.......

træbro

Vi besøger Sangkhla Buri - Det er her, i Sangkhla Buri, at Noi-floden har sit udspring i det, man kalder Samprasob (»sam« betyder tre, »prasob« betyder mødes).

Den store sø vi sejler på er nemlig tre floder, Songgalia, Runtee og Beklie, der mødes og løber sammen til ét, og over det spænder Thailands længste træ-bro på 850 meter, Uttamanuson, der betyder Mon-broen.

Den fører over til Wangka, som blev grundlagt i 1949 af munken Luan Phor Uttama. Han flygtede fra Mon-landet i Burma med 60 familier, og de grundlagde en landsby på den modsatte flodbred af Sangkhla Buri, som med tiden er vokset til 1.000 familier med eget tempel og kloster.

For at krydse vandet måtte man dengang ud på en bro bygget som bambus-raft, der havde et hul i midten. For 1 baht kunne kan så blive trukket fra den ene side til den anden.

Det syntes munken var uretfærdigt for dem, som skulle passere floden flere gange om dagen, så han besluttede, at Mon-folket skulle bygge en træ-bro for alle med deres bare hænder, og efter otte måneders arbejde uden maskinel hjælp stod den i 1987 klar.

Men intet er uforgængeligt, selv i de bedste materialer, så den har allerede været repareret flere gange siden .

Senere sejler vi videre og fem kilometer ude fra Sangkhla Buri dukker et klokketårn op og lige bagved ruinen af et tempel.

Det er Wat Saam Prasob, det sunkne tempel.

Det blev bygget i 1950erne, men forsvandt i vandmasserne i 1968 sammen med store dele af den oprindelige Sangkhla Buri by, da Khaolam-dæmningen blev bygget.

Det meste af tiden er det under vand men når vandstanden falder i løbet af den tørre sæson, kan man blive sat af og komme ind i templet. Som kompensation har man bygget en lille tømmerflåde med et alter, som båden stopper ved resten af året, hvis man vil lægge en blomst. Også selv om man ikke er buddhist. Vi stopper op ved disse bygninger og går i land for at kigge på dem .

speedbåd

Vi vil ikke skrive så meget om speedbådsturen her , men blot lige oplyse , at vi også der optog nogle filmklip som vi satte sammen til en film. Denne film kan du se her ved at klikke på dette link : Tur med speedbåd

billeder2

Du skal selvfølgelig ikke bare se filmklippene som er nævnt herover .Vi har taget mange billeder og hvis du følger billederne herunder fra start til slut - kommer du med på hele turen.