Beach and Snow -468x60
 

 

Danish English French German Italian Russian Spanish Thai

Den naeste tur

Turen udsat

 

På et tidspunkt i løbet af sensommeren 2020 besluttede vi at udsætte vores tur , som var planlagt til november 2020 . Vi vil gennemføre denne tur senere - men det bliver nok først i 2021 . Vi har ikke ændret på beskrivelsen og datoerne herunder . Dette gør vi senere , når vi ved hvornår turen kan gennemføres . Altså bliver oplevelserne de samme - bare med andre datoer . 

 

vorried smiley

 

Når du læser om turen skal du altså se bort fra datoerne . Du vil altså stadig kunne læse om hvad vi har planlagt at opleve på denne tur - men tidspunktet er ukendt !!

 

8. Juli 2020

I skrivende stund er der endnu ikke lukket op for at man kan rejse til Thailand , men man må formode at dette sker i nær fremtid . Jeg er klar over , at der sikkert sidder mange mennesker , som tænker at de ikke skal ud og rejse de næste " mange år " og jeg accepterer selvfølgelig at der er folk der har denne holdning , men det har vi ikke her i huset info smiley . Vi accepterer selvfølgelig at der er lukket for rejser til en hel masse forskellige lande , men vi vil også tillade os at sige : Når der så igen bliver åbnet og når Undenrigsministeriet siger at det er sikkert igen at rejse til Thailand , ja så er vi helt sikkert på vej . Nu har vi jo fulgt " de kloge hoveder " når de har sagt at det ikke er sikkert at rejse , så må man jo også kunne følge dem , når de nu igen på et tidspunkt siger at det er sikkert at rejse .

Vi har her i huset begge friheden til at kunne rejse når vi vil og det skal vi selvfølgelig udnytte fuldt ud vandrer.....

Så mens vi sidder og venter på en " start-tilladelse " fra dem der har forstand på dette , vil vi planlægge den næste tur . Vi har besluttet at vi tager afsted i mindst en måned næste gang og at vi vil være forskellige steder i Thailand . Vi har jo efterhånden en hel del erfaring , da vi indtil nu har lavet 26 ture til Thailand , så selvfølgelig kan vi også lave en tur på en måned eller mere .

 

Ipad

 

Hvis vi forudsætter at vi kan rejse i november 2020 - og så vil turen komme til at se sådan ud  :

Skulle turen ikke kunne gennemføres til november - vil den blive gennemført senere og oplevelserne vil blive de sammen som nævnt på denne tur her !!

 

Mandag den 2. november 2020

KLM

KLM

 

Fra Aalborg Lufthavn flyver vi med KLM klokken 12:10 og lander 1 time og 25 minutter efter i Amsterdam , hvor vi har en ventetid på 3 timer og 40 minutter 24 .

 

Vi har aldrig før fløjet med KLM , men har tit tænkt på at prøve det . Fordelen ved KLM er at de også flyver fra Aalborg , hvilket jo er en fordel for os når vi kommer fra Nordjylland .

 

Skulle det vise sig at vi ikke kan få " de rigtige priser " ved KLM - så er Qatar Airways absolut et godt alternativ .  

 

Qatar2

Vi har før rejst med Qatar Airways som er et 5-stjernet flyselskab .

 

Men skulle det blive KLM - vil starten på rejsen så således ud :

Klokken 17:15 flyver vi videre fra Amsterdam med et større fly fra KLM og vi lander i Bangkok onsdag formiddag den 3. november klokken 10:05 ( lokal tid ) - efter en flyvetur på 10 timer og 50 minutter .

Efter at vi er landet , skal vi videre til Nord Thailand og vi har en ventetid på 3 timer og 10 minutter i Bangkok Lufthavn . Det kan selvfølgelig føles som lang tid med disse ventetider , men vil man havde billige priser , kan dette desværre ikke undgåes 119 .

Lene og jeg har altid sagt at vores ferie starter når vi forlader vores lejlighed i Brønderslev - så ventetid er for os også en slags ferie . Vi er gode til at hygge os sammen . Tja , måske synes folk bare at vi er mærkelige 276 .  

 

Thai1

Thai Air 

 

Klokken 13:15 flyver vi så videre fra Bangkok til Chiang Mai i Nord Thailand og vi flyver med Thai Air og flyveturen er angivet til 1 time og 10 minutter .

 

Vi har tit fløjet med Thai Air , både fra Danmark , men også indenrigs i Thailand . Der er selvfølgelig mange andre muligheder for at komme til Nordthailand fra Bangkok med fly , men nu blev det altså Thai Air denne gang .   

 

Vi vil så lande i Chiang Mai Lufthavn ( Nord Thailand ) klokken 14:25 og vi tager en taxa til vores hotel . 

Køreturen til hotellet er angivet til at være 30 minutter , så det er en forholdsvis kort tur .  

 

Navnet på det hotel vi skal bo på er : Banthai Village Boutique Hotel  .  

 

Banthai Chiang Mai Pool2 800x450

Banthai Village Boutique Hotel 

Der er angivet følgende oplysninger om hotellet .

Banthai Village er et hyggeligt boutique hotel , der ligger i et roligt område , men stadig i gå-afstand til bl.a. Chaing Mai`s natmarked , den gamle bydels mur- og voldgravsområde , samt flere af byens smukke templer . Hotellet er en hyggelig oase der er bygget i gammel nordthailandsk stil , med hvide vægge , verandaer og møbler i lokalt mørkt træ og store rummelige værelser . I midten af det lille hotel ligger haven , hvor du spiser din morgenmad , slapper af med en afkølende dukkert i hotellets pool og måske også bestiller en smoothie lavet af de friskeste mangoer 475.

I restauranten kan du spise de kendte og velsmagende thailandske retter samt nordthailandske specialiteter og enkelte vestlige retter .

Du skal vælge at bo på Banthai Village , hvis du holder af personlig og afslappet betjening , rummelige værelser men stadig vil bo i gå-afstand til det meste .

 

Vi skal bo i Superior værelse og opholdet er med morgenmad og vi skal være på dette hotel i 6 dage . Der er ikke planlagt noget for os i disse 6 dage og vi kan gøre lige hvad vi vil ....relax .

Vi har tit - siden vi var der sidst - snakket om at komme tilbage til Chiang Mai og det har vi så muligheden for her . Der er så mange ting at se på i dette område . Der er ingen mulighed for strande i dette område - da der er 500 kilometer ud til kysten fra Chiang Mai , men så må vi nyde poolen , når vi ikke er på tur . Jeg vil prøve at " støvsuge " internettet for oplevelser i og omkring Chiang Mai og så laver vi selv nogle ture i området . Det skal nok blive godt !! 

 

En af de udsflugter der kunne blive aktuel her i Chiang Mai er en " Chiang Mai City Tour " . Vi vil prøve at beskrive denne her :

 

Doi Suthep 3 resize 1024x683

 

Én af de smukkeste templer i det nordlige Thailand ligger på toppen af Doi Suthep . Det yderst hellige Wat Doi Phratat Suithep blev grundlagt i 1383 og er et mægtigt symbol på de buddhistiske traditioner i det nordlige Thailand . En vej til templet blev bygget i 1935 af Karen-folket.

Efter vores besøg til Doi Suthep stopper vi ved foden af Doi Suthep for at se det smukke Huay Kaew vandfald , der er et fascinerende vandfald i 3-niveauer , 10 meter højt og med vand året rundt .

Vi kører væk fra vandfaldet langs Huay Kaew vejen forbi Chiang Mai universitets campus og besøger derefter Studio Naenna Gallery . Studio Naenna blev grundlagt af Patricia Chessman i 1987 og fremviser håndlavede og unikke tekstiler baseret på årtiers tradition . Studiet er berømt , og Mrs. Chessman rådgiver Thai Art Department på Thammasat Universitet . Galleriet har en lille butik, hvor man kan købe interessant kunsthåndværk.

 

Doi Suthep 2 resize 1024x683

 

Vi kører bagefter til Nimmanhaemin Road , hvor der ikke er mange turister. Dette er det centrale spise- og shoppingområde for unge og midaldrende generationer i Chiang Mai . Her er der nogle af de bedste restauranter i byen , og der er mulighed for at shoppe lidt eller bare nyde atmosfæren på én af de mange små og charmerende caféer . Vi spiser frokost på en hyggelig restaurant , hvor der er mulighed for at prøve nogle af de lækre , lokale retter .

Efter frokost og tid på egen hånd ved Nimmanhaemin Road kører vi til Chiang Mais gamle centrum . Her får du en introduktion til den gamle bydel .

Herefter kører vi til Chinatown for at se det friske marked og blomstermarkedet . Dette er en god chance for at opleve den pulserende Chinatown , som de fleste turister i Chiang Mai aldrig ser under deres besøg. Efter Chinatown besøger vi Wat Chai Mongkol . Dette er muligvis ikke det mest berømte tempel i Chiang Mai , men mange lokale anvender templet, hvilket giver dig mulighed for at se et tempel i funktion. Herfra tager vi en sejltur på Mae Ping-floden på omkring en time .

 

Chiang Mai 2 resize 1024x668

 

Vi slutter vores tur hos en lokal familie , hvor vi vil nyde blandet frugt . Bagefter bliver vi kørt tilbage til vores hotel .

 

 

cirkler2

 

 

Mandag den 9. november 2020 

Vi tager en taxa fra vores hotel til stationen ( den booker og betaler vi selv på stedet ) . Ved stationen stiger vi på en " VIP-bus " og kører til Chiang Rai helt oppe nord på .

 

chiang mai to chiang rai green bus

VIP Bus til Chiang Rai

 

I Chiang Rai skal vi bo på " My Dream Guest House " i 4 dage ( 3 nætter ) og opholdet er med hel-pension foodeating.  ( næsten da ) .

 

 

My dream Guest House

My Dream Guest House

 

Når man snakker om at opleve områder i Thailand som er " Langt væk fra Alfar-vej ", så kunne turen til My Dream Guest House helt sikkert godt være definitionen på dette !

Personen " Nan " , der er ejer af My Dream Guest House , har boet i området hele hans liv , og har selv bygget hans guesthouse op fra bunden . My Dream Guest House ligger helt ned til Mekongfloden , og er bare ÆGTE idyl - Vi skal overnatte både her , men vi skal også prøve at bo " homestay " , altså hvor vi bliver indlogeret på et værelse hos en lokal familie . På vores trekkingture i området tager " Nan " os med igennem de smukkeste områder og lokale landsbyer , når turen går af små gemte stier gennem Nordthailands skønne natur og kulturrige historie . Et besøg på My Dream Guest House er intet mindre end fantastisk , og en oplevelse vi helt sikkert ALDRIG vil glemme accept . Vi vil her beskrive vores ophold på dette sted :

 

Dag 1Mandag den 9. november 2020 : Når vi ankommer med VIP-bussen til Chiang Rai busstation , vil der være tid til en lille frokost på egen regning , inden et besøg ved det Hvide Tempel – Wat Rong Khun , et utroligt smukt og detaljeret bygningsværk , som thaierne har været mere end 20 år om at opføre – og når man ser det giver det sikkert mening !

Herfra går turen videre i bil eller minibus til ” My Dream Guest House " . 

 

Nan Nan og hans familie

" My Dream Guest House " bliver vi budt velkommen af ejeren   " Nan ". Inden længe derefter vil vi så befinde os siddende på terrassen i en lænestol og man vil pludselig føle sig meget langt væk fra det hele . Det er man også , for det er nok svært at finde noget der er mere autentisk og ægte i Thailand end dette sted og dette område i al almindelighed !

Restauranten har altid kolde øl/vand og en fin menu , sammensat af " Nan " selv , som også mestrer køkkenet . Der er endda en computer med internet - der dog kun virker engang imellem . Herude kører man nemlig på jungle Wifi 439 1 .

Ankomstdagen er også perfekt til et lille besøg i den nærliggende landsby , som man kan komme til ved at krydse floden via en gammel hængebro – og det er en hyggelig og autentisk oplevelse i sig selv .

Måltider:

Mad på udflugter er inkluderet i prisen, dog er forplejning under opholdet hos Nan for egen regning .

 

 

Dag 2Tirsdag den 10. november 2020 : På dag 2 står den på ægte nordthailandsk eventyr , med nogle af de smukkeste oplevelser man får i landet . 
Turen starter i longtailboat op af floden fra " My Dream Guest House " op til Tha Ton . På denne strækning ser vi et endnu smukkere landskab end på turen fra Chiang Rai . 

 

BådBåden vi skal sejle med

Bjergene begynder på denne tur nærmest at rejse sig ind over floden . Det er ren balsam for øjnene at sejle gennem dette i sandhed bjergtagende område og så ende i byen Tha Ton , helt oppe ved grænsen til Burma . Her venter " Nan " med en minivan Taxi .

Vi skal så besøge to af de lokale stammefolk og bjerglandsbyer – første besøg er hos Yao stammen , og herefter hos " Nan’s " egen stamme , Karen-stammen . Her får vi et helt specielt , unikt og autentisk indblik i stammernes dagligdag og kultur , og " Nan " er helt fantastisk til at fortælle om det.

 

karen village

Long Neck-Woman

 

Det bliver langtfra dagens sidste oplevelse . Den næste times køretur bliver efterhånden smukkere og smukkere og pludselig begynder the-plantagerne at dukke op . Så er vi ved at være så højt oppe , at det er godt at vide vi skal ned igen , for her kan blive koldt om aftenen Cool.

På toppen ligger Mae Salong , som er en meget speciel og interessant by . Alt er stort set kinesisk efter at en gruppe kinesere i fordums tid fandt stedet , med de stejle skråninger , meget velegnet til at dyrke the . Vi bliver budt indenfor på én af the fabrikkerne , hvor vi kommer helt tæt på og selvfølgelig også skal smage på de forskellige varer . Her får vi også serveret dagens frokost inden den spændende dagstur tager os videre ind i bjergene.

Vi kører herefter videre gennem bjergene og når til sidst til Mount Bo området , hvorfra der er nogle fremragende udsigter ind i Burma . Området har til tider været farligt at færdes i med hyppige granatnedslag på begge sider , som følger af borgerkrig i Burma . Der er våbenhvile for tiden , men flere militære checkpoints . Det er dog ganske ufarligt . Her holder vi en lille eftermiddagspause med en kop kaffe eller the , før turen igen går ned af bjergene .

Efter nedkørsel fra bjergene ender vi i Mae Sai som er Thailands nordligste punkt . En travl grænseby befolket med kinesere , thai'ere og burmesere , der skal have afsat både lovlige varer men også alt det smugler-gods der bliver transporteret over grænsefloden efter mørkets frembrud .

Fra Mae Sai er der en times kørsel til Den Gyldne Trekant , hvilket er stedet hvor Burma , Laos og Thailand mødes . Har man lyst , er der tid til et besøg på opiumsmuseet ,  der viser historien om det    som området også er blevet kendt for - nemlig dyrkning af opium og handel med samme . Vi nøjes med en kop kaffe nede ved Mekong floden , hvor vi har udsigten over til Laos .

Efter en lang og begivenhedsrig dag , går turen tilbage til " My Dream Guesthouse " , hvor vi kan nyde en kølig øl eller vand på terrassen med udsigt over floden . Men der går nok ikke længe før trætheden tager over efter de mange nye indtryk .

Måltider:

Mad på udflugter er inkluderet i prisen, dog er forplejning under opholdet hos Nan for egen regning . 

 

 

Dag 3Onsdag den 11. november 2020 : På dag 3 skal vi ud og køre i jeep/bil og vandre gennem junglen . Nyd udsigten de næste par timer , hvor vi med garanti vil betages af den meget smukke jungle , der nydes alt imens vi snor os op af bjergets kringlede veje . Vi vil gøre flere stop undervejs og skal ud og betræde både the-plantager og rismarker og få et indblik i de lokale farmeres hverdag .

Endestationen bliver hos en stammelandsby , nemlig hos Black Lahu stammen . Her tilberedes frokosten og indimellem vil vi opleve at komme til at spise med medlemmer af stammen .

Vi vil herefter sætte os ned og og bare observère det hele : Gammelfar der sidder i døråbningen i sin farvestrålende sarong med noget der ligner en cigar i munden . Ungerne der generte prøver at sælge os en flaske vand . Flokke af møgbeskidte griseunger der jagter deres mor så de kan få noget mad . Høns der prøver at piske stemningen op , og så de lokale der upåvirkede og ustressede udfører alle deres daglige gøremål .

Dagens program slutter godt oppe af bjerget i en lille landsby beboet af Red Lahu stammen .

Vi vil blive budt velkommen af vores værtsfamilie , der vil huse os natten over i deres eget hjem . Her er der heller ingen luksus og slet ikke noget Wifi , men der er hyggeligt og folkene er utroligt varme og gæstfrie . Det er en enestående chance for at komme lidt tættere på menneskets natur i sin enkelthed !

Her tilberedes aftensmaden og vi er selvfølgelig meget velkomne til at hjælpe til .

Om aftenen får vi tid og ro til at lade oplevelserne bundfælde sig . Det sker helt automatisk når vi sidder udenfor bambushytten i den primitive landsby .

Her sker absolut intet , men øjnene vil være på stilke , for der er noget at se på hele tiden .  Og så heldigvis " Nan " der er rigtig god til at formidle alle indtryk og spørgsmål , også ved madlavningen , hvor man er meget velkommen til at deltage .

Roen i landsbyen er insisterende og selvom det garanteret ikke er den mest komfortable overnatning vi får i Thailand , sover vi sikkert som en sten ovenpå en dag mættet af oplevelser . Det er primitive madrasser med myggenet , og vores toilet er et hul i jorden , men det er en oplevelse for livet.

Måltider:

Mad på udflugter er inkluderet i prisen, dog er forplejning under opholdet hos Nan for egen regning.

 

 

Dag 4Torsdag den 12. november 2020 : Det er tid til at tage afsked med Lahu-stammefolket og igen begive os ind i junglen , med " Nan " i spidsen . Efter en lille gåtur ankommer vi til et vandfald og et tiltrængt brusebad . Her kan man svømme helt ind under vandfaldet og der er ikke mere tryk på end at alle størrelser kan være med .

Det er en dag, hvor der er rig mulighed for at tage indtrykkene til sig og lade sig betage af et landskab , der byder på storslået og imponerende faunaer , et smukt dyrerige og autentiske minoritetsgrupper , der får os til at stoppe op og reflektere !

Efter nogle tiltrængte og afslappende timer ved vandfaldet , skal vi besøge Akha stammen , hvor vi skal lave frokost sammen med en af de lokale familier . Her lærer vi en masse om deres hverdag og livsstil i stammelandsbyen.

Vi vil blive kørt det meste af vejen ned af bjerget og slutter dagen af med et dejlig afslappende dyp i et hotspring – og vi vil bruge tiden til at lade alle de nye indtryk og oplevelser sætte sig på plads .

Sidste etape er turen til Chiang Rai lufthavn , hvor det er afsked med " Nan " . Herfra går flyet tilbage til Bangkok.

Måltider:

Mad på udflugter er inkluderet i prisen, dog er forplejning under opholdet hos Nan for egen regning.

 

 

 

Stadig torsdag den 12. november :

 

Nok Air Reviews

NOK-AIR 

 

Vi flyver fra Chiang Rai klokken 19:05 med Nok Air ( DD8723 ) og lander i Don Mueang Airport i Bangkok klokken 20:20 ( rejsetid 1 time og 15 minutter ) .

Når vi ankommer til Lufthavnen tager vi en taxa til vores næste hotel , som er Ibis Bangkok Riverside .

 

Ibis Bangkok Riverside

IBIS Bangkok Riverside

Vi skal bo på dette hotel i 4 nætter og vi har fundet følgende oplysninger om hotellet på internettet :

Ibis Bangkok Riverside , som ligger langs Chao Phraya-floden , kan tilbyde lyse ,  moderne værelser med fladskærms-tv . Hotellet har udendørs swimmingpool , og kan tilbyde gratis transportservice til Krungthonburi BTS Skytrain-stationen .

Værelserne har trægulv og farvestrålende vægge. Samtlige værelser har satellit-tv samt faciliteter til at lave te og kaffe . Der er også køleskab og skrivebord .

Ibis Bangkok Riverside ligger 30 minutters kørsel fra Suvarnabhumis internationale lufthavn . Hotellet ligger 4 km fra byens centrum og 6,5 km fra Wat Pho ( Templet med den Hvilende Buddha ) .

Hotellet tilbyder udflugtsskranke og selvbetjent business-center. Der er desuden mulighed for strygning , tøjvask og tøjrens 6  7.

Restauranten " It's all about TASTE " serverer både regionale og internationale retter , og i lobbybaren kan gæsterne nyde drinks og lettere anretninger .

Dette overnatningssted har fået en god karakter for "Valuta for pengene" i Bangkok! Gæsterne får mere for pengene i forhold til andre overnatningssteder i byen.

 

Vi skal bo i Standard værelse og incl. morgenmad ...( Vi kender godt hotellet , da vi har boet der før 1 1 )

 

Mens vi er her - er vi på egen hånd og ikke noget planlagt på forhånd , så der vil vi både slappe af og se lidt af Bangkok . Der er så meget at se i Bangkok og vi kommer til at vælge nogle ting ud og en af tingene kunne være :

 maeklong market

Railway Market1

 Maeklong Railway Market som faktisk ligger ovenpå et togspor . Når toget kommer igennem markedet , ændrer man hurtigt markedet så at toget kan passere .  Hvis du er i Bangkok og ellers har en hèl dag uden planer, skal du besøge " Maeklong Railway Market " .

Lidt Historie

Maeklong Railway Market har eksisteret siden år 1905 . Det ligger i provinsen Samut Songkhram , som ligger ved " Gulf of Thailand " .

Fiskeri var ( og er stadig ) et af de største levebrød for de mennesker , der boede her og stadig bor der . Markedet var bare en anden måde at sælge deres varer på . Det blev " i tidernes morgen " besluttet at bygge en jernbane , for bedre at kunne levere disse varer til provinser omkring Thailand , herunder hovedstaden . Markedet forblev dog samme sted og jernbanen skar igennem markedet.

Hvad kan du opleve ?

Du vil kunne høre toget længe før du faktisk kan se det. Sælgere og købere begynder kollektivt at flytte deres ejendele og paraplyer væk fra sporene , når toget lader sit horn lyde for at advare folk om dets uundgåelige passering . Dette er grunden til, at markedet også er kendt som  " paraplymarkedet " .

marked

Kurve med varer trækkes væk fra sporene , de faste telte trækkes tilbage og sporene ryddes , hvilket gør plads til toget . De turister der håber på at tage et foto , vinkes hurtigt tilbage af dem , der er bange for at de er lidt for tæt sporene og at toget så vil ramme dem .

Du vil sagtens kunne kende dem der arbejder på markedet og dem der bare er besøgende på markedet , uanset om de er thailændere eller turister . Turisterne vil have deres mobiltelefoner i hånden , smile og hoppe frem og tilbage for at den perfekte selfie med toget i bagrunden .

Dem der arbejder der, ser imidlertid dette tog komme op til otte gange om dagen og tager det stille og roligt .

De grøntsager du måske er ved at købe , rører bogstaveligt talt toget når det passerer . Toget er så tæt , at du kan nå ud og røre ved det, mens det kører forbi, men det anbefales ikke at gøre dette , af sikkerhedsmæssige årsager .

Hvad kan man købe her ? 

Kvaliteten på dette marked ligger i sagens natur ikke i top . Du finder hovedsagelig madvarer til salg . Selvom der bestemt vil være noget tøj og andet til salg her , så består hovedparten af ​​dette marked af thailandsk slik , kød , skaldyr , grøntsager , frugt og drikkevarer .

Hvis du forventede en overflod af souvenirs på markedet, så vil du blive skuffet .

Hvordan kommer man dertil ? 

Du finder Maeklong Railway Market ca. 80 kilometer uden for byen , det ligger i Samut Songkhram-regionen . Afhængig af Bangkok`s trafik tager det lidt over en time at komme dertil .

Der er nogle forskellige måder på hvordan du kan komme til dette marked . Den første og helt sikkert en af ​​de mest praktiske måder er at tage BTS Skytrain til station Victory Monument og derfra få fat i en Mini-bus . Disse busser kører så snart bussen er fyldt op , så du ved aldrig , hvornår din afgangstid vil være . Sørg for at tjekke op på køreplanen for bussen , før du kører ud , så du ikke går glip af turen tilbage igen . Vær dog opmærksom på ,  at disse tider kan ændres , og togene også ofte er forsinket .

 

Du kan også booke en privat tur for at besøge markedet . Disse ture inkluderer normalt også et stop på Damnoen Saduak Floating Market , da det kun er ca. 25 minutter væk fra hinanden . Priser for sådan en tur spænder fra 1.500-2.000 Bath .

 

 

overskrift2 Flyvende hunde

 

51447838 10218614935904189 2281398580805632000 n

Boonthai Thongdaeng ved templet WAT PHO KHLA

Flagermustempel

Har man lyst til at se nogle store flagermus , så er der hèr en mulighed .

Vi har endnu ikke selv besøgt dette sted - men nogle af vore gode venner - Henning H. Mathiesen og hans Thailandske kone Boonthai Thongdaeng - har besøgt stedet i februar 2019 og har sendt os billederne som bruges på denne side , og det siger vi pænt " tak for " happy. Men nu har vi muligheden !!

Hvis du tidligere har været i Thailand - vil du vide at det vrimler med Templer over alt og man synes jo at de allesammen ligner hinanden - men der er dog nogle stykker der stikker ud fra mængden og èt af dem er " Flagermus Templet WAT PHO KHLA " , som ligger i provinsen Chachoengsao . Denne Provins ligger et par timers kørsel øst for Bangkok . Stedet er åbenbart ikke så turistpræget , så det vil ikke være en tur du finder på blandt de sædvanlige udflugtsmål , men du kan hyre en taxa til turen og fra Bangkok vil sådan en tur koste omkring 2000-3000 bath ( ca. 400 - 600 d.kr. ) - lidt afhængig af din forhandlingsevne .

Vi vil prøve at beskrive stedet her .

50990863 10218614932624107 5775759555942154240 n

 

Som nævnt - så vil du kunne opleve flagermus her , men det er ikke flagermus som du sikkert kender dem . Det er " flyvende hunde " og de hænger i træerne - i tusindvis . Flyvende hunde er en speciel type flagermus der adskiller sig fra de almindelige flagermus på flere måder . De kan blive meget store - op til 40 centimeter lange og et vingefang på over 1,5 meter 15. De spiser ikke insekter men frugter og nektar fra blomster .

Almindelige flagermus er jo blinde og bruger ekkolokalisering - men flyvende hunde bruger synet og deres lugtesans til at finde vej .

Og hvorfor hedder de så flyvende hunde ?

Det gør de simpelthen fordi , at mens almindelige flagermus har et spidst hoved der lidt ligner en mus , så har disse store flagermus her et hoved der ligner et hundehoved .

Det latinske navn lyder des­uden også lidt il­de­vars­lende , især med tan­ke på, hvor sto­re de kan blive : Pteropus vampyrus

51544743 10218614933264123 6675682172277358592 n

Flagermusene hænger overalt i træerne rundt omkring på templets grund , og de er ikke så meget natdyr som almindelige flagermus , så du vil kunne opleve nogle af dem tage en flyvetur . Og her skal du nok lige være forberedt , for selv om du måske inden besøget , har læst at de er store , så er de helt sikkert meget større end du havde forestillet dig . Du kan bedst opleve flyveturene omkring et vandbassin ved siden af templets ordinationshal , hvor du har frit udsyn mellem træerne.

Når mørket så småt indfinder sig, bliver de mere aktive . Så vil du kunne se flere og flere lette for at flyve ud for at finde deres yndlingsspise , nemlig moden frugt.

Nu befinder flagermusene sig jo i et tempel i Thailand , så der er også lidt religiøsitet og myter om dem . Det hedder sig, at flagermusene respekterer templet , så selvom de godt kan lide mangofrugter, så spiser de ikke angiveligt ikke dem på templets træer . Munkene vil også kunne fortælle dig , at under en særlig ceremoni , der varede i ni dage tilbage i 1957, forsvandt flagermusene helt indtil ceremonien var overstået . Og da en særlig vellidt munk døde i 1966 , blev flagermusene i flere dage hængene i træerne i stedet for at flyve ud efter føde hvad fanden.

 

Mandag den 16. november 2020 :

Vi booker vores taxamand i Bangkok til at køre os til Jomtien - en køretur på et par timer . Vi har taget denne tur før - så den kender vi .  Dagene fra 16. november til 1. december er endnu ikke planlagt - men det gør vi undervejs på turen .  33 pic nic  .

 

Vi har booket hoteller  " D Varee Jomtien Beach " i Jomtien . Vi har booket hotellet med mulighed for at rykke om på datoerne / eller helt annullere , hvis COVID-19 skulle forhindre os i at gennemføre turen som planlagt . 

 

Du kan se hotellet på den  lille film herunder : 

You must have the Adobe Flash Player installed to view this player.

 


ihpone  

Smilets land

                                                                                                                                                                                    

  

ris og ros            forside 2 Skriv en kommentar til os :

Klik her

På forhånd tak

 

med venlig hilsen2

 

   mail2

mail@poullarsen.net

 

  

 

 

vigtigt2

Alle forældre med børn bør læse dette !!

Klik her : Beskyt dit barn mod solen


sol1

 

overskrift milkymeter 

 

Til dig med små børn

KLIK her : varm mælk

 

 

 

Det rigtige udstyr4

KLIK HER

 

trek 66 liter 458x458

meget stort udvalg4

 

 

 

 

Hvad magler vi

Andre indkøb

klik her:

Flere indkøb !!

 

Gå til toppen
national cpr association